Meget af den mad vi spiser, bliver dyrket på store marker, hvor der er der mange planter af samme slags. Når de skal bestøves, skal der mange bier til. Tag f.eks. en hvidkløvermark. Vi spiser ikke selv hvidkløveren, men det gør mange af vores husdyr, både dem, der produceres til kød, og dem der producerer mælk og ost. Landmændene lejer normalt honningbier fra en biavler til at bestøve markerne, og honningbierne bliver så sat ud ved siden af de store marker, mens de blomstrer.
Hvidkløver bruges som proteinrig foderplante til dyr og i græsplæner sammen med forskellige græsser. Den har nogle knolde på rødderne, som binder kvælstof, og den medvirker derfor til at øge kvælstofindholdet i jorden. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter. Det, at hvidkløver binder kvælstof, har især stor betydning i det økologiske jordbrug, hvor man ikke kan anvende kunstgødning.
Hvidkløver er en lav urt med 30-50 cm lange krybende stængler. Blomsterne sidder i hoveder med 60-90 blomster i hvert. I en god mark er der 1000 blomsterhoveder på m2 . Hvidkløver skal fremmedbestøves. Fremmedbestøvningen kan kun ske ved overførsel af pollen fra en anden plante og ikke ved overførsel af pollen fra blomster i samme hoved. Hver af de mange blomster har fem frøanlæg. Bierne skal overføre et pollenkorn til hvert frøanlæg, hvis de skal udvikle sig til frø. En blomst giver normalt 1-5 frø. Vægten per frø (frøvægten) er 0,5-0,7 mg.
Hvidkløvermarker er ofte meget store.
Figur. Der er utroligt mange blomster i en hvidkløvermark, som alle skal have besøg af en bi for at blive bestøvet. Foto Lise Hansted.
Figur. Et hvidkløverhoved består af mange blomster.Hvis bien på billedet flytter pollenet mellem forskellige blomster på det samme blomsterhoved, kan blomsterne ikke danne frø. Pollenet skal flyttes til en blomst i et andet blomsterhovede. Foto Lise Hansted.
Det giver en ide om, hvor utroligt mange bier, der er behov for både til afgrøder og i naturen.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk
