Det er ikke nok, at der havner noget pollen på toppen af et støvfang. Det kommer der hverken frø eller frugt ud af, men det er vigtigt alligevel. Det er nemlig lige det planterne har brug for, og som nogle af dem har brug for hjælp til. Resten kan de klare selv.
Figur. Når et pollenkorn lander på blomstens støvfang, spirer det og vokser ned gennem griflen til ægcellen og centralkernen. Illustration Danmarks Biavlerforening.
Når pollenet lander på støvfanget, spirer det, og spiren vokser ned til blomstens frøanlæg, som sidder i frugtknuden. Pollenet har to sædceller, som derefter vandrer ned gennem spiren og ind i frøanlægget. Her smelter den ene sædcelle sammen med en ægcelle og danner kimen, der udvikler sig til frø eller frugt, og den anden smelter sammen med en såkaldt centralkerne og danner kimsækfrøhviden.
Befrugtningen sker, når pollenets sædceller smelter sammen med cellerne i frøanlægget i frugtknuden.
Der går normalt 1-5 dage fra bestøvning til befrugtning, men det kan tage både kortere og længere tid. For at få en optimal befrugtning, skal der overføres mindst lige så mange pollen, som der er frøanlæg.
En æbleblomst har ti frøanlæg, som alle skal befrugtes, for at danne et stort velformet æble. Dvs, at der mindst skal overføres ti pollenkorn til en blomst. Efter befrugtningen er gennemført begynder den videre udvikling af frø og frugter. Hvis et blomstrende æbletræ ikke bestøves, producerer det ikke nogen frugt.
Figur. Jo flere frøanlæg, der befrugtes, jo større og mere symmetrisk bliver æblet. Illustration Johan Lang.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk
