Uden bierne til at bestøve blomsterne ville der blive produceret meget mindre mad i Danmark og i resten af verden. Nogle madvarer som æbler og squash, ville vi nok skulle undvære, og andre madvarer som jordbær og hindbær ville måske blive så dyre, at vi kun sjældent ville have råd til dem. Det ville blive svært at sikre nok mad og især at sikre nok næringsrig mad til alle. Det ville simpelthen blive svært at sikre en stabil fødevaresikring.
For at forstå hvorfor og for at sikre fødevaresikring, er vi nødt til at se lidt nærmere på hvad blomster, bestøvning og bier er for noget.
En blomst består af bægerblade, kronblade, støvdragere og støvveje.
Figur. Tv. Skematisk tegning af en blomst. Illustration Danmarks Biavlerforening. Th. Surkirsebærblomst med frie støvdragere. Foto Lise Hansted.
En støvdrager består af en støvtråd med en støvknap i toppen, hvori der dannes pollenkorn. Pollenkornene er plantens hanlige kønsceller. Støvdragerne kan se ud på mange forskellige måder. De kan være frie som i surkirsebærblomsten, eller de kan være sammenvoksede til et rør, som i hestebønneblomsten.
Når støvknapperne modnes, åbner de sig, så pollenet kan komme ud af dem, og først da kan insekterne indsamle det. Planter der er vindbestøvede, som f.eks. hvede, har som oftest mange, små, tørre pollenkorn, som let kan transporteres med vinden. Planter, der insektbestøves, f.eks. squash, har oftest færre og klæbrige og nogle gange piggede pollenkorn, som ikke så let flyttes af vinden, og som lettere kan hænge fast i insekterne.
Figur. I hestebønneblomster er støvtrådene sammenvoksede til et rør. Foto Lise Hansted.
Figur. Jordhumle på vej op fra græskarblomst. Bien er helt indsmurt i gult pollen, som hænger fast i biens hår. Det bliver måske afsat på støvfanget i en anden blomst, som bien besøger. Foto Lise Hansted.
Der kan være en eller flere støvveje, som er blomstens hunlige del, i en blomst. En støvvej består af en frugtknude med et eller flere frøanlæg og en eller flere grifler, hvorpå der sidder et støvfang. På støvfangene er der nogle, oftest klæbrige, hårdannelser, som pollenet kan hænge fast i. De fleste blomster er tvekønnede, f.eks. surkirsebær og raps , og indeholder både støvdragere og støvfang, men der findes også blomster der er enten hanlige (kun støvdragere) eller hunlige (kun støvfang), som f.eks. squash og græskar.
Mange blomster producerer nektar, der er en sukkerholdig væske, som lokker bier og andre insekter til. Nektaren produceres i nogle nektarkirtler, som består af en speciel slags celler, som udskiller nektar. De kan sidde forskellige steder i blomsten, men de sidder ofte i bunden af blomsten og afhængig af art, kan der være flere eller færre
Figur. Vinterraps har fire nektarier ved basis af blomsten. To store og to mindre. Her ses to store dråber nektar ved basis af de to korte støvdragere. Foto Lise Hansted.
På figuren til venstre ses en blomst fra vinterraps uden kronblade. Vinterraps har fire nektarier ved basis af blomsten. To store ved basis af de to korte støvdragere og to mindre ved basis af de lange støvdragere. Hvis man finder en rapsblomst og forsigtigt piller de gule kronblade af, er det ret let at se nektaren. Man kan også smage på den.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk
