Denne opgave kræver, at I har adgang til æbletræer og/eller jordbærplanter. I kan købe nogle jordbærplanter og dyrke dem i jord, potter eller højbede.
Materialer
- Æbletræ og/eller jordbærplanter
- Stofpose eller papirspose. Tyl er godt.
Hvordan?
- Udvælg to æblegrene og/eller to jordbærplanter med nogenlunde lige mange blomster.
- Tæl blomsterne og noter antallet.
- Sæt en pose over den ene æblegren eller den ene jordbærplante lige før blomsterne springer ud, så bier og andre insekter ikke kan komme til at bestøve den.
- Tag posen af, så snart blomsterne er afblomstret (visnet)
- Vent nogle uger og tæl så hvor mange æbler eller jordbær, der er kommet på grenene/planterne.
Diskuter og beregn i klassen
- Hvilke forskelle fandt I mellem planterne med pose på og uden pose?
- Hvilke beregninger kan I lave med jeres fælles tal?
- Hvad betyder det, om jordbær eller æbler er godt eller dårligt bestøvet? (økonomi, flere bær for at sælge det samme, kræver flere plukkere, mere jord, højere priser….)
- For planteavleren?
- For forbrugerne?