Honningbierne laver honning af nektar, som de henter i blomsterne.
Nektar er en sukkerholdig væske, som planterne producerer i blomsterne for at lokke bierne til. Den indeholder 5-65 % sukker. Bierne kan ikke smage sukkeret, hvis der er mindre end 15 %, så de indsamler kun nektar med 15-65 % sukker. De suger det op med deres tunge. Herfra kommer det ned i honningmaven, som de transporterer det hjem til stadet i. I honningmaven tilsætter de enzymer til nektaren, som medvirker til at den omdannes til honning. Tilbage i stadet gylper de honningen op og afleverer det til nogle andre bier, der sørger for at inddampe den, så vandindholdet kommer ned på omkring 20 %. Bierne oplagrer honningen i vokscellerne.
Honning er biernes kilde til især kulhydrater, som de bruger til energi, men den indeholder også proteiner, enzymer, mineralstoffer og et stort antal organiske syrer, aroma- og smagsstoffer. Der er flere forskellige sukkerarter i nektar, men overvejende sakkarose, glukose og fruktose. Bierne spalter sakkarose til fruktose og glukose vha. et enzym, der hedder invertase. Nektaren udnyttes hovedsageligt af de voksne bier, når de indsamler føde eller udfører andre opgaver og til at overleve vinteren, hvor de ikke kan indsamle nektar udefra. De mere immobile larver har kun brug for mindre mængder.
Figur. Vinterraps har fire nektarier ved basis af blomsten. To store og to mindre. Her ses to store dråber nektar ved basis af de to korte støvdragere. Foto Lise Hansted.
Figur. I biens bagkrop ses honningmaven, Den ses både i almindelig størrelse og udspilet. Når den er fuld af nektar, bliver den helt udspilet. Illustration Eigil Holm.
Figur. Honningslynge.
Når bierne har fyldt nogle af vokstavlerne med honning, tager biavleren tavlerne op. De fleste biavlere slynger honningen ud af tavlerne i en honningslynge, som er en slags centrifuge men der er også en del, der presser tavlerne, så honningen presses ud af dem. Når biavleren høster den sidste honning, erstatter den med sukker, så bierne har noget at leve af gennem vinteren.
Hvis I besøger en biavler, kan I høre, om I må se og måske prøve en honningslynge.
Honning smager sødere end sukker, og faktisk kan sukker i mange tilfælde erstattes helt eller delvis af honning. Den smager godt på et stykke brød, men den kan også bruges i både salte og søde retter og i bagværk. Forskellige honninger med forskellige smage kan påvirke maden på forskellige måder.
Honning bruges også medicinsk, bl.a. til sårheling, og kosmetisk i cremer, sæber og shampooer.
Figur. Når en celle er fyldt med honning, forsegler bierne den med voks. Her skraber biavleren voksen af en tavle fyldt med honning. Foto Danmarks Biavlerforening.
Figur. Honningkager. Foto Pixabay.
Honning er det produkt fra bierne, som er mest kendt. Mange har en opfattelse af at honning, det er bare honning, Men honning er ikke bare honning, og honning er ikke bare sød. Honningens smag, konsistens, farve duft og sødme afhænger især af de blomster, honningbierne har indsamlet nektar fra.
Honning kan være alt fra næsten hvid til meget mørkebrun, den kan være mere eller mindre sød, den kan være bitter, den kan være aromatisk, den kan smage og dufte meget forskelligt, og den kan være flydende, geleagtig eller fast.
Når honning høstes, er den altid flydende, men efter noget tid krystalliserer mange honninger. Hvor hurtigt den krystalliserer og hvor fast, den bliver afhænger bl.a. af vandindhold, glukoseindhold og temperatur.
Eksempler på honning:
Figur. Flydende dansk honning i mange farver. Foto Bybi.
Forfatter Ib Christensen
https://biernesverden.dk
