Både sukker og honning kan anvendes om konserveringsmiddel.
Man konserverer fødevarer for at få dem til at holde sig længere under opbevaring.
Konservering har til formål at stabilisere fødevarer, så de kan beholde smag og konsistens.
Der findes forskellige konserverings metoder.
Rygning. Meget populær og velsmagende måde at konservere alt fra fisk, pølser og bacon til ost og te.
Saltning. En af de tidligste metoder til konservering – populær til kød fx skinke og pølse.
Gravning. Råvaren lægges i en tør blanding af salt, sukker og krydderier. Det stopper væksten af bakterier og giver smag, samtidig med at råvaren tilberedes ved at nedbryde sig selv ved hjælp af sine egne enzymer. Bruges til fx gravet laks og oksemørbrad.
Tørring. Jo mere tør en råvare er, jo længere holder den. Bruges fx til lufttørret skinke, soltørrede tomater, urtesalt og grøntsagspulver.
Syrning (mælkesyregæring). Bruges til at lave bl.a. kærnemælk, ost, salami, smør, sojasovs og yoghurt.
Fermentering (gæring ved anvendelse af svampe, gær og bakterier). Bruges til alt fra klassisk mælkesyregæring og surdejsbagning til brygning af vin og øl og produktion af skimmelost.
Syltning. Det mest almindelige er at bruge en klassisk eddikelage. Bruges til fx marinerede sild og syltede løg.
Honning har fra gammel til været anvendt som sødestof, og det kan meget ofte erstatte sukker. Honning indeholde forskellige typer sukker.
Til syltning (konservering) kan både sukker og honning anvendes. Det sker ved en osmotisk udligning af vandet i det man vil konservere.
Selve konserveringen eller syltningen, som vi vil kalde den, kan lade sig gøre idet mange af de ting man konserverer indeholder vand.
Vandmolekyler er mindre end fx sukkermolekyler og saltmolekyler. Vand er bygget af små molekyler, der består af ilt og af brint. Vandmolekylerne er så små at de kan bevæge sig ud og ind af cellerne i agurker eller rødbeder.
Salt og sukker og også honning er bygget af store molekyler. De er så store, at de ikke kan bevæge sig ind og ud af cellerne, fordi de er for store til at komme igennem cellernes vægge (membraner).
Når man kommer sukker på en skive agurk eller lægger den ned i et glas sukkervand, så ændrer man på koncentrationen af sukker uden for agurkeskiven. Samtidig ændrer man også på koncentrationen af vand inde i agurken i forhold til uden for agurken. Ved osmose forsøger vandet at få samme koncentration inde i og uden for agurken. Vandmolekylerne fra cellerne i agurken vil derfor langsomt bevæge sig ud i sukkervandet. Vandet vil fortsætte med at bevæge sig ud af agurken, indtil koncentrationen af vand er den samme inde i og uden for agurken. Det er ikke altid, at vandet er i stand til helt at udligne forskellen i koncentration, men forskellen bliver mindre.
En agurk indeholder mere vand end en rødbede. Derfor er der mere vand i en agurk, der kan bevæge sig ud af cellerne og ud i sukkeropløsningen, end i en rødbede . Der er dermed mere vand, der kan udligne forskellen i sukkerkoncentration. Det er den samme proces, der sker, hvis du kommer agurker i en saltlage i stedet for i en sukkerlage. Det gør, at de kan holde i længere tid.
Læs fx mere her:
For at afprøve om teorien om osmose også virker for honning, laver vi nogle forsøg. Det er ganske simple forsøg.
Før du laver forsøgene skal du sammen med de øvrige elever i klassen lave en hypotese om, hvad I tror der sker ved følgende forsøg, der varer en uge. Du skal lave en hypotese om, hvad der sker med vægten, konsistensen og holdbarheden af råvarerne
1. Hvad sker der ved at lægge agurk og rødbede i vand?
2. Hvad sker der ved at lægge agurk og rødbede i sukkeropløsning?
3. Hvad sker der ved at lægge agurk og rødbede i en honning opløsning?
4. Hvad sker der ved at lægge agurk og rødbede i en salt opløsning?
5. Hvad sker der ved at ligge agurk og rødbede på en tallerken?
Efter en uge aftørres de forskellige grøntsager og vejes. Noter vægten i skemaerne herunder.
Agurk:
Lage | Sukker | Honning | Salt | Vand | Tallerken |
Vægt før | |||||
Vægt efter | |||||
Forskel i vægt | |||||
Kommentarer |
Rødbede:
Lage | Sukker | Honning | Salt | Vand | Tallerken |
Vægt før | |||||
Vægt efter | |||||
Forskel i vægt | |||||
Kommentarer |
Hvordan passer jeres hypoteser med jeres resultater??
I et supermarked køber man syltede rødbeder i en eddikelage, der består af eddike, salt, peber, sukker og et smagsstof, som kan være chili, nelliker eller andet.
Du skal nu prøve at lave din egen lage.
Efter glassene har stået i en uge, smager I på de syltede rødbeder og taler om, hvad I tænker om dem.
Forfatter Ib Christensen
https://biernesverden.dk