I de senere år er der videnskabeligt dokumenteret en stor tilbagegang af insekter inklusive bier. Tendensen blev for alvor slået fast, da et tysk forskerhold i 2017 påviste et 75 procent fald i biomassen af flyvende insekter over blot 27 år. I Storbritannien har en undersøgelse fra 2019 vist, at 33 procent af bestøverne har fulgt en nedadgående kurve gennem de sidste 40 år. Der er al mulig grund til at tage tilbagegangen alvorligt, men heldigvis er det muligt at gøre noget for at vende udviklingen.
Biernes absolut største udfordring er, at de mangler plads og sammenhængende områder med gode levesteder. Det er områder, hvor der er en varieret føde i form af mange forskellige slags blomster gennem hele den periode, hvor bierne er på vingerne fra marts til september. I gode leveområder skal der også være forskellige redepladsmuligheder i jorden og over jorden, så de forskellige bier kan finde et sted at bo, og området skal være giftfrit, dvs. uden udsprøjtning af pesticider.
Figur. En varieret føde fra forår til efterår kan give føde til bierne. Foto Lise Hansted
Figur. Mange steder kan bierne ikke finde redepladser. Her giver en gårdsplads med store sten bierne rigtig gode muligheder. Foto Lise Hansted.
En vigtig årsag til den pladsudfordring bierne står overfor, er en ændret arealanvendelse. Markerne med monokulturer i landbruget er blevet større samtidig med, at mange værdifulde områder med gode levesteder er blevet sløjfet for i stedet at blive dyrket. Det gælder bl.a. blomstrende hegn, diger, markveje, skel og randzoner. Det betyder, at de tilbageværende levesteder er blevet færre, mindre og mere adskilte. Mange leveområder er kommet til at ligge som små øer, som bierne ikke kan flytte sig fra. Hvis føden eller redepladsmulighederne forsvinder i et område, så vil mange bier bare sidde der og dø, fordi mange af dem kun kan flyve korte afstande, helt ned til under 100 m, og de kan derfor ikke nødvendigvis søge hen til andre områder. Mange haver, parker, vejrabatter m.m. ligger også som grønne ørkner set med biernes øjne, fordi de hverken kan finde føde eller redepladser i tætklippede græsplæner, hække og vejkanter.
Figur. Der er ikke føde til bier i kornmarker, og de er ofte så store, at bierne ikek kan flyve fra den ene ende til den anden. Foto Lise Hansted.
Figur. Bierne kan ikke finde føde i tætslået græs. Foto Lise Hansted.
Fødemangel kan have store konsekvenser dels for biernes overlevelse, og dels for antallet, sundheden og vitaliteten af det kommende års bier.
Mange steder er bierne udfordret af, at der i perioder ikke er føde nok, og at føden er blevet mere ensformig. I landbrugslandet er antallet af blomsterarter, der leverer pollen gennem det meste af sommerhalvåret, faldet med mellem en tredjedel og op til næsten halvdelen af, hvad der fandtes tidligere. I vejkanterne, der tidligere bugnede af bivenlige farvestrålende blomster, ses nu overvejende græsser og urter, som bierne ofte ikke kan udnytte.
Pesticider til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt påvirker bierne negativt på mange måder. De kan dø af dem, men der er også flere andre negative påvirkninger, som er mindre synlige og derfor sværere at få øje på. De påvirker honningbiernes orienteringsevne, indlæringsevne og immunforsvar samt æglægning og yngelpleje negativt, hvilket har betydning for den næste generation. Der er begrænset viden om, hvordan pesticider påvirker vilde bier, men man regner med, at de bliver mere påvirkede end honningbier.
Ukrudtsmidler fjerner værdifuldt fødegrundlag for bierne. Selv små mængder af dem kan reducere blomstring og frugtsætning hos planter i hegnene, så fødegrundlaget for insekterne reduceres.
Figur. Udbringning af pesticider til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt påvirker bierne negativt. Her sprøjtes der mod ukrudt i vinterraps. Foto Lise Hansted.
Mange forskellige arter af bier deltager i bestøvningen af afgrøder, og de er afgørende for fødevaresikringen. For mange afgrøder, f.eks. jordbær, er det en fordel med flere forskellige slags bier, fordi forskellige bier arbejder forskelligt i blomsterne. I jordbær arbejder honningbier, humlebier og andre store og middelstore bier mest i den øverste del af blomsterne, mens de mindre bier arbejder mere i den nederste del.
Figur. Honningbi henter føde i en jordbærblomst, og samtidig bestøver den blomsten. Foto Jan Sæther.
Figur. Honningbier arbejder ligesom andre større bier i den øverste del af jordbærblomsten. Foto Jan Sæther.
Figur. Jordbærret til venstre er godt bestøvet, men de to øvrige jordbær utilstrækkeligt bestøvet. Foto Lise Hansted.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk