Vi skal nu se, om der er alkohol i den væske (mjød), vi fik fremstillet i forsøg 1. Det gør vi ved at lave en destillation af noget af væsken.
Her udnytter vi, at ethanol kan brænde. Ethanol kan brænde, når der er mere end 30 % til stede i væsken.
I første del af forsøget skal vi have renset den væske , vi har gæret i “Fremstilling af alkohol 1 – Gæring”, for bundfald.
RENSNING
Materialer
- Kolben med den væske vi har produceret i “Fremstilling af alkohol 1 – Gæring”
- Tændstikker
- Lille flad skål eller tallerken
- Slange af plast eller gummi
- En ren kolbe
- En prop til kolben.
Metode
- Vi tager kolben med den væske, vi har produceret “Fremstilling af alkohol 1 – Gæring”. Undgå at ryste den.
- Anbring slangen i væsken (ikke nede i bundfaldet).
- Sug væsken op gennem slangen. Ved hjælp af hævert systemet får vi væsken over i en ren kolbe uden at få bundfaldet med.
- Sæt prop på på kolben, så den ikke bliver påvirket af den omgivende luft.
- Så hælder vi lidt af væsken op på en tallerken og prøver at antænde den med en tændstik. Hvis den antændes, er alkoholprocenten over 30 %.
Bearbejdning
Hvad sker der?
Kan der stadig være alkohol i væsken, selv om den ikke antændes? Dette kan man afprøve ved at destillere lidt af væsken.
DESTILLERING
Alkohol og vand har ikke samme temperatur, når det fordamper. Ren alkohol kan brænde. De egenskaber udnytter vi.
Vand fordamper ved ca. 100 ºC, mens ethanol fordamper ved ca. 78 ºC.
Hvis der er over 30 % alkohol i væsken kan væsken brænde.
Materialer
- Den væske (mjød) vi rensede i første del af dette forsøg.
- Kolbe
- Prop med to huller
- Glasrør og slange
- Bægerglas
- Termometer
- Bunsenbrænder
- Reagensglas.
Metode -Destillationen foregår således
- Fyld den rensede væske fra første del af dette forsøg i en lille kolbe.
- Sæt en prop på med to huller.
- I det ene hul sættes et glasrør med en slange, der føres ned i et reagensglas uden prop.
- Reagensglasset sættes i et bægerglas med koldt vand eller isvand.
- I det andet hul sættes et termometer, der lige nøjagtig når ned i væsken.
- Opvarm væsken til ca. 78 ºC. Her begynder ethanol at fordampe.
- Dampene ledes over i et rør, der går over i et reagensglas. Dampene afkøles heri og fortættes igen til væske.
- Når der er opsamlet noget væske i reagensglasset, hældes denne væske i en lille glasskål.
- Prøv at antænde væsken i den lille glasskål
Test – er der alkohol i den destillerede væske?
Hvordan kan jeg vide om der er alkohol i væsken? Det kan man vide ved at lave en simpel test for alkohol.
Hvis der er mere end 30 % alkohol i væsken kan den brænde
- Tag glasskålen med lidt af den destillerede væske.
- Antænd indholdet med en tændstik.
- Hvis den brænder, er der mere 30 % alkohol i skålen.
Bearbejdning
Hvad sker der?
Hvis væsken antændes, er der påvist ethanol i destillatet.