Alle bierne lever af nektar og pollen, som de indsamler fra blomsterne.
Nektar er en sukkerholdig væske, som planterne producerer. Det er biernes kilde til især kulhydrater, som de bruger til energi, men det indeholder også aminosyrer og mikronæringsstoffer i mindre mængder. Kulhydrater kan være kostfibre, stivelse og sukkerarter, men i nektar er det kun sukkerarter. Der er flere forskellige sukkerarter i nektar, men overvejende sukrose, fruktose og glukose. Nogle få arter indsamler olie fra blomsterne i stedet for nektar.
Pollen er biernes proteinkilde, men de får også mineraler, fedtsyrer og vitaminer gennem pollen.
Bierne bruger især pollen til deres yngel. Der er stor forskel på, hvor store mængder pollen og nektar forskellige slags bier indsamler. Det afhænger bl.a. af deres levevis og af deres størrelse.
I modsætning til andre insekter er bierne som skabt til at bestøve blomsterne.
Der er flere grunde hertil.
Figur. Honningbi med en klump orange pollen på bagbenet. Foto Ulla Friborg.
Figur. Pragtbuksebi med gult pollen på ben, krop og hoved. Foto Ulla Friborg.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk