< TILBAGE

Lidt om bier

Honningbier

Der er en honningbiart i Danmark. Det er den eneste biart der høstes honning fra i Danmark.

Honningbierne er sociale bier, der udvikler store flerårige familier. I Danmark lever de fleste i bistader, men de ses også vildtlevende. De er naturligt hjemmehørende i Danmark.

 

Livscyklus

Honningbierne bor i mørke hulrum. Tidligere levede de almindeligt vildt i Danmark, men det er sjældent nu om dage.

En bifamilie består af en dronning, 2-400 droner i maj-august og op til 60.000 arbejderbier, når bifamilien er størst. Om vinteren, hvor den er mindst, er der omkring 6.000 arbejderbier. Dronningen kan leve i flere år, og den kan lægge op til 2000 æg om dagen. Dronerne, som er hannerne, lever 3-7 uger. De kommer fra ubefrugtede æg og den eneste opgave de har, er at parre sig med dronningerne. Dronningen og arbejderne kommer fra befrugtede æg.

Arbejderbierne er sterile hunner, og de lever omkring seks uger, undtagen vinterbierne, der lever længere. Det meste af deres tid bruger de på at passe ynglen og dronningen, bygge voksceller, gøre rent, ventilere og bevogte boet. I de sidste uger af deres liv indsamler de føde fra blomsterne og vand. I løbet af sensommeren/efteråret bliver der færre bier i bifamilien, og efterhånden som det bliver vinter, samler de sig i en klump omkring dronningen.

 

Figur. Arbejderne laver næsten alt arbejdet i en honningbifamilie. Du kan se de mange forskellige ting, de laver gennem deres liv på tegningen. Start ved “æg, puppe, larve”. Illustration Tabita Wulff.

 

Føde og kommunikation

Honningbierne samler nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster. De foretrækker områder med mange blomster af den samme art, hvor de kan finde meget nektar og pollen. De har udviklet et af dyreverdenens mest avancerede måder at kommunikere på. Arbejdere der finder et godt sted at indsamle føde, kan fortælle de andre bier i stadet, i hvilken retning, føden kan findes og hvor langt væk. Det gør de ved hjælp af et dansesprog.

Det meste pollen bruger de til at fodre ynglen med. Nektaren omdanner de til honning, som de kan bruge i perioder med fødeknaphed og som forråd til vinteren.

Figur. Honningbi samler føde i honningurt. Foto Bent Karlsson.

Figur. Honningbierne har brug for vand til at holde temperaturen i familien på en stabil temperatur, når det er varmt. De henter henter det udefra, og fordmaper det i familien. Foto Jan Sæther.

Figur. Dronning i gang med at lægge æg. Der ses to hvide æg nederst til højre. Foto Jan Sæther.



Forfatter Lise Hansted

Honningbier

Der er en honningbiart i Danmark. Det er den eneste biart der høstes honning fra i Danmark.

Honningbierne er sociale bier, der udvikler store flerårige familier. I Danmark lever de fleste i bistader, men de ses også vildtlevende. De er naturligt hjemmehørende i Danmark.

 

Livscyklus

Honningbierne bor i mørke hulrum. Tidligere levede de almindeligt vildt i Danmark, men det er sjældent nu om dage.

En bifamilie består af en dronning, 2-400 droner i maj-august og op til 60.000 arbejderbier, når bifamilien er størst. Om vinteren, hvor den er mindst, er der omkring 6.000 arbejderbier. Dronningen kan leve i flere år, og den kan lægge op til 2000 æg om dagen. Dronerne, som er hannerne, lever 3-7 uger. De kommer fra ubefrugtede æg og den eneste opgave de har, er at parre sig med dronningerne. Dronningen og arbejderne kommer fra befrugtede æg.

Arbejderbierne er sterile hunner, og de lever omkring seks uger, undtagen vinterbierne, der lever længere. Det meste af deres tid bruger de på at passe ynglen og dronningen, bygge voksceller, gøre rent, ventilere og bevogte boet. I de sidste uger af deres liv indsamler de føde fra blomsterne og vand. I løbet af sensommeren/efteråret bliver der færre bier i bifamilien, og efterhånden som det bliver vinter, samler de sig i en klump omkring dronningen.

 

Figur. Arbejderne laver næsten alt arbejdet i en honningbifamilie. Du kan se de mange forskellige ting, de laver gennem deres liv på tegningen. Start ved “æg, puppe, larve”. Illustration Tabita Wulff.

 

Føde og kommunikation

Honningbierne samler nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster. De foretrækker områder med mange blomster af den samme art, hvor de kan finde meget nektar og pollen. De har udviklet et af dyreverdenens mest avancerede måder at kommunikere på. Arbejdere der finder et godt sted at indsamle føde, kan fortælle de andre bier i stadet, i hvilken retning, føden kan findes og hvor langt væk. Det gør de ved hjælp af et dansesprog.

Det meste pollen bruger de til at fodre ynglen med. Nektaren omdanner de til honning, som de kan bruge i perioder med fødeknaphed og som forråd til vinteren.

Figur. Honningbi samler føde i honningurt. Foto Bent Karlsson.

Figur. Honningbierne har brug for vand til at holde temperaturen i familien på en stabil temperatur, når det er varmt. De henter henter det udefra, og fordmaper det i familien. Foto Jan Sæther.

Figur. Dronning i gang med at lægge æg. Der ses to hvide æg nederst til højre. Foto Jan Sæther.



Forfatter Lise Hansted


https://biernesverden.dk