De fleste biarter i Danmark er enlige redebyggende bier. Det betyder, at den enlige hunbi klarer alle opgaver med at bygge rede og sørge for afkommet alene.
De største af de enlige bier er 12-13 mm lange og de mindste kun 4-5 mm. Hvis du tegner to streger , en på 12-13 mm og en på 4-5 mm, kan du se, hvor meget det er.
Nogle af dem er helt sorte, mens andre har forskellige bånd og aftegninger.
De fleste enlige biarter er generalister, men der findes også flere specialister. Du kan se, hvad det betyder i den næste tekst.
Hvidbenet oliebi er en enlig bi. Foto Bjørn Grøn.
Sortbrun jordbi er en enlig bi. Foto Ulla Friborg.
Pragthvepsebi er en enlig bi. Foto Ulla Friborg.
De fleste enlige biers livscyklus starter om foråret, men for nogle arter om sommeren.
Normalt kommer hannerne først frem fra reden. Man kan se dem flyve frem og tilbage foran biernes redepladser eller omkring blomster. De leder efter hunner, de kan parre sig med. Når hunnerne kommer frem, parrer de sig, og derefter finder hunnerne et sted at bygge rede.
Når reden er klar, laver hunnen en yngelcelle, hvori hun lægger lidt proviant bestående af pollen og nektar. Nogle få arter bruger olie i stedet for nektar. Herpå lægger hun et æg, lukker cellen og påbegynder en ny. Ægget klækker til en lille larve, der går gennem fem larvestadier. Til sidst forpupper larven sig, går igennem en fuldstændig forvandling, og kommer frem fra puppen som en færdigudviklet bi.
Figur. Livscyklus for en enlig bi, der kommer frem om foråret og overvintrer som præpuppe. Illustration Camilla Fougner.
Den enlige hunbi er kun på vingerne i 3-4 uger. Derefter dør den, mens ynglen udvikler sig videre i reden. Dens afkom bliver som regel i reden indtil næste år, hvorefter det hele starter forfra. Nogle arter overvintrer i det sidste larvestadium, som kaldes præpuppestadiet, mens andre overvintrer som fuldt udviklede voksne bier. Der er ikke nogen kontakt mellem generationerne.
Figur. Her ses æg af rød murerbi på klumper , der er lavet af nektar og pollen. Væggene mellem cellerne er lavet af mudder. Der er også en enlig bihun. Foto Lise Hansted.
Figur. Her er æggene af rød murerbi klækket. I nederste række er larverne blevet store. I den nederste række er de ved at forpuppe sig. Foto Lise Hansted.
Der er masser af variation i livscyklus, selv indenfor den samme art. Nogle arter har f.eks. to generationer per år.
Figur. Den gulbåndede jordbi (Andrena flavipes) har to generationer per år. Den første generation flyver fra marts til starten af juni og anden generation fra midten af juni til august. Foto Ulla Friborg.
De fleste enlige bier udgraver deres rede i jorden. De kaldes jordboende. Resten er enten hulboende bier, der bygger rede i eksisterende huller og hulrum, eller parasitter, der ikke selv bygger rede. Det er de hulboende bier, vi finder i bihoteller.
I nogle tilfælde kan to eller flere hunner dele et bo, eller bierne kan bo i kolonier med mange reder ved siden af hinanden.
Figur. På denne gårdsplads boede hundredevis af enlige bier sammen. Den sandede jord og stenene, giver gode muligheder for jordboendede bier. Foto Lise Hansted.
De enlige bier kan bruge huller i gammelt træ til at bygge rede i. Foto Lise Hansted.
De enlige bier flyver oftest kun få hundrede meter fra reden, og mange flyver ikke engang 100 meter derfra, når de skal hente føde. Derfor skal der være blomstrende planter, hvor de kan finde føde i nærheden af reden.
En fjerdedel af de enlige bier er parasitiske bier. De bygger ikke selv rede, men lægger deres æg i andre biers reder og lader dem om at opfostre deres yngel. De bier, der opfostrer deres yngel, kaldes deres værtsbier.
De fleste parasitiske bier holder øje med værtsbiernes reder. Når der er fri bane, fordi værtsbien er fløjet ud, sniger de sig ind, lægger deres æg i værtsbiens yngelceller og forlader reden igen. Andre fordriver eller dræber værtsbien, inden de trænger ind i reden. Når æggene klækkes, slår parasittens larve værtsbiens æg eller larve ihjel og spiser redens proviant.
De parasitiske bier er glatte og uden behåring.
Figur. Græslandblodbi er en parasitisk bi, som bl.a. lægger sine æg hos skovvejbi og moskussmalbi. Foto Steven Falk.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk
