Honningbier

Der er en honningbiart i Danmark.

Honningbierne er sociale bier, der udvikler store flerårige familier. I Danmark lever de fleste i bistader, men de ses også vildtlevende. De er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Livscyklus

En honningbifamilie består af en dronning, 2-400 droner i maj til august og op til 60.000 arbejderbier, når bifamilien er størst. Dronningen kan leve i flere år, og den kan lægge op til 2.000 æg om dagen. Dronerne, som er hanner, lever 3-7 uger, og den eneste opgave de har, er at parre sig med dronningerne. Dronningen og arbejdere kommer fra befrugtede æg, og dronerne kommer fra ubefrugtede æg,

Arbejderbierne er sterile hunner, og de lever omkring seks uger, undtagen vinterbierne, der lever længere. Det meste af deres tid bruger de på at passe ynglen og dronningen, bygge voksceller, gøre rent, ventilere og bevogte boet. I de sidste uger af deres liv indsamler de føde fra blomsterne og vand. I løbet af sensommeren/efteråret bliver der færre bier i bifamilien, og efterhånden som det bliver vinter, samler de sig i en klump omkring dronningen.

Redepladser

Honningbierne bor i mørke hulrum. Tidligere levede de almindeligt vildt i Danmark, men det er sjældent nu om dage. Der mangler hule træer og hulmure. Der kom også en mide, som hedder varroamiden til Danmark i slutningen af firserne, og den har gjort det svært for honningbierne at overleve i naturen.

Føde og kommunikation

Honningbierne samler nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster. De foretrækker områder med mange blomster af den samme art, hvor de kan finde meget nektar og pollen. De har udviklet et af dyreverdenens mest avancerede måder at kommunikere på. Arbejdere der finder et godt sted at indsamle føde, kan fortælle de andre bier i stadet, i hvilken retning, føden kan findes og hvor langt væk. Det gør de ved hjælp af et dansesprog.

Det meste pollen bruger de til at fodre ynglen med. Nektaren omdanner de til honning, som de kan bruge i perioder med fødeknaphed og som forråd til vinteren.