Det er kun honningbier, der laver honning. Honningen fungerer som mad for bierne om vinteren, hvor de ikke kan samle nektar og pollen. En bifamilie skal flyve op mod 80.000 km for at lave ét glas honning – det er samme afstand som to gange rundt om jorden! En enkelt trækbi når kun at lave ca. 1,5 teskefuld honning i løbet af de 5-6 uger, den lever.
Alle andre af de knap 300 arter af bier i Danmark lever enten alene eller i små familier. For humlebierne er det kun befrugtede dronninger, der overlever vinteren ved at gå i hi. Resten af humlebifamilien dør sent på sommeren. De enlige bier overvintrer i også i dvale. Disse bier har altså ikke brug for et lager af mad til vinteren, men samler kun føde til sig selv og deres larver i løbet af sommeren. Honningbierne er derimod vågne hele vinteren og sidder i en tæt klynge for at holde dronningen varm indtil foråret.
Når biavleren høster honning fra bierne, er det altså biernes vinterforråd man tager af. Hvis bierne skal overleve vinteren, skal de derfor have noget andet at spise. Når sæsonen er slut og den sidste honning er høstet, fodrer biavleren derfor bierne med sukker, enten som sukkervand eller sukkerdej (en fast hvid masse der mest består af sukker). Bierne tager sukkeret ned i stadet og opbevarer det ligesom honning, så de kan spise af det vinteren over.
Figur. En biavler fodrer en honningbifamilie med sukkervand. Foto Danmarks Biavlerforening.
Forfattere Camilla Lindberg og Kim Errebo
https://biernesverden.dk
