De fleste vilde planter skal bestøves af bier for at overleve. Både enlige bier, humlebier og honningbier bestøver de vilde planter. Hvis bierne forsvandt, ville de fleste farvestrålende blomster forsvinde. Græs, nåletræer og andre planter ville der stadig være, fordi deres blomster bestøves af vinden.
Mange dyr lever af de planter, som bierne bestøver. Om foråret giver bestøvning af de mange træer og buske med hvide blomster som mirabel, vilde æbler og hvidtjørn frugter, som dyrene kan spise.
Hvad tror du, det ville betyde for biodiversiteten, hvis bierne forsvandt?
En blomstrende eng giver mad til mange bier. Foto Palle Frejvald.
Figur. Humlebi. Foto Bent Karlsson.
Figur. Enlig bi. Foto Ulla Friborg.
Forfatter Lise Hansted
https://biernesverden.dk