< TILBAGE

Du har sikkert gavn af bier hver dag – Bestøvning

Bier og planter hjælper hinanden

Bierne og planterne har brug for hinanden.

Alle bier, både enlige bier, humlebier og honningbier, lever af den nektar og pollen, de kan hente i blomsterne. Uden planter at hente føde fra, kan bierne ikke overleve.

Mange planter, men ikke alle, har brug for bier, fordi bierne bestøver dem, så de kan producere frø og frugter.

Figur. Tv. Opbygning af en blomst. Th Opbygning af en surkirsebærblomst. Foto Lise Hansted.

Støvdragere-blomstens hanlige del

En støvdrager består normalt af en støvtråd med en støvknap i toppen (se figuren ovenfor). I støvknappen producerer blomsten en masse pollenkorn, som er blomstens sædceller. Der kan være utroligt mange. Nogle kalder dem for blomsterstøv.

Når støvknapperne er modne, åbner de sig, så pollenet kan komme ud af dem. På det tidspunkt kan bierne indsamle det.

Figur. Humlebi på vej op fra græskarblomst. Bien er helt indsmurt i gult pollen, som hænger fast i biens hår. Foto Lise Hansted

Frugtanlæg-blomstens hunlige del

Et frugtanlæg består af en frugtknude med et eller flere frøanlæg og en eller flere grifler, hvorpå der sidder et støvfang (se figuren ovenfor ). Når pollenet kommer hen til støvfanget, kan det hænge fast.

De fleste blomster er tvekønnede. Det betyder, at de både indeholder støvdragere og støvfang, f.eks. raps, æble og surkirsebær. Der findes også blomster der er enten hanlige (kun støvdragere) eller hunlige (kun støvfang), som f.eks. squash og græskar .

Nektar

Mange blomster producerer nektar, som lokker bier og andre insekter til. Den produceres ofte i bunden af blomsten

Figur. Vinterraps har fire nektarier ved basis af blomsten. To store og to mindre. Her ses to store dråber nektar ved basis af de to korte støvdragere. Foto Lise Hansted.

I vinterraps kan man se nektaren som små dråber, hvis man forsigtigt piller de gule kronblade af.  På figuren kan man se to store dråber nektar i bunden af blomsten. Hvis du kommer forbi en rapsmark, kan du selv prøve.

Forfatter Lise Hansted

https://biernesverden.dk