< TILBAGE

LIVETS GANG I OG OMKRING ET BISTADE – Et drama

Livets gang i og omkring et bistade

Biernes fantastiske verden er oplagt at dramatisere.

Dette kan gøres på utallige måder. Vi vil her give et forslag til, hvordan I kan arbejde med det.

Materialet består af et oplæg til indhold/disponering samt en ide til fremgangsmåde.

 

Indhold

Ved at undersøge honningbiens livscyklus, dramatiserer vi udpluk af dens liv og færden og opnår indsigt i biernes og bi-organismens fascinerende verden.

Stykket har en fortæller, der fører os gennem historien. Fortælleren kan f.eks. være en bidronning – det er jo hende der bestemmer i stadet.

Fortællingen bygger på en dronnings livscyklus i en bifamilie: Fra hun kommer ud af cellen, parres, lægger æg i tusindvis, bifamilien bliver for stor til stadet og der udklækkes derfor en ny dronning, hvorefter den gamle dronning tager halvdelen af bifamilien med sig og sværmer. En ny familie (organisme) er skabt.

 

Materialer

Enkelte rekvisitter, hvor det er påkrævet.

Ingen eller kun lidt udklædning. Lad det være op til tilskuernes fantasi og fortælleren/fortællingen at få scenen sat.

Projektets faser

1. Research

Der indsamles viden om honningbiens liv.

Forslag til materialer:

  1. Se filmen ”Honningbierne” udsendt af DBF og evt. Biernes by (henvender sig til børn i grundskolen).
  2. Læs i ”Biavl for begyndere” specielt siderne 6-13 og side 28 fra ”Dronningeceller” til side 30 midt.
  3. Biavl for begynderere kan downloades her: Biavl for begyndere
  4. I kan også finde materiale i forløbet om honningbier, fx her: Kend honningbien  og her: Bierne og blomsterne

Filmen om honningbierne kan findes her:Honningbier

Filmen “Biernes by” kan findes her: Biernes by

Nettet og YouTube indeholder en mængde oplysninger.

 

2. Oplæg

Læreren/en elev laver et oplæg om at skrive drama.

 

3. Form, indhold og roller

Klassen/holdet drøfter form, indhold, scener, pointer og målgruppen for fortællingen – nedenstående forslag kan evt. danne baggrund.

 

4. Skrivefasen

Eleverne kan i grupper eller enkeltvis skrive scener til fortællingen.

 

5. Respons

Læreren og/eller eleverne giver respons på det skrevne.

 

6. Sammenskrivning

Fortællingen skrives sammen.

 

7. Rollerne fordeles.

 

8. Stykket øves.

 

9. Stykket fremføres.

 

Disponering af fortællingen

Titel: ”Livets gang i og omkring et bistade”

 

1. Introfortælling om honningbierne.

Samler pollen og nektar (imens der synges: ”Sur, sur, sur lille bi omkring”).

Fortælling om ”bierne og blomsterne”.

Stadet er en superorganisme.

De tre kaster: dronning, droner og arbejdere.

Figur. Honningbi med gult pollen på krop og ben. Foto Lise Hansted.

Figur. Indenfor i en bifamilie. Dronningen er mærket med en hvid plet. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Honningbi henter vand. Foto Jan Sæther.

2. En ny dronning kommer til

Parringsflugt

Dronerne dør eller vender tilbage til stadet.

Dronningen kommer tilbage til stadet og hendes funktion starter.

 

3. En arbejderbis liv

Æg puppe larve, Rengøringsbi, Yngelpleje, Byggebi, Pollenpakker, Honninghenter, Vagtbi, Blæserbi, Vandhenter, Spejderbi, Samlerbi, Arbejderbien dør.

 

 

3.       Biernes dans – svansedans

 

4.       Slutfortælling om honningbiens sværmning – en ny familie bliver til.

Figur. Bierne fortæller hinanden, hvor der er gode fødekilder ved hjælp af en dans. Illustration Eva Wulff.

Figur. Bisværm. Foto Pixabay.

Forfatter Hans Jørn Lodberg