Propolis er et klæbrigt materiale, som bierne indsamler fra knopperne på forskellige planter, overvejende træer. De indsamler det især fra poppel, men også kastanje- og nåletræer er vigtige. Hvilke træer de indsamler fra, afhænger også af hvilke træer, der er i nærheden af bistadet. Under indsamlingen blander de det med spyt, og når de kommer hjem til bistadet, blandes det med voks.
Propolis er biernes vigtigste forsvarsmiddel mod bl.a. bakterier, virus og svampe. Bierne bruger det også til at lukke sprækker og revner i deres bo med, og de dækker alle de indre overflader i boet med et tyndt lag propolis. De bruger det også til at indkapsle døde dyr som f.eks. mus, der har angrebet dem, så de ikke forurener bistadet
Figur. Propolisgitter med propolis i de fleste sprækker. Foto Peter Sjøgren.
Figur. Honningbierne bærer propolis hjem i en kurv på bagbenene. Det ses som et gult lidt skinnende materiale. Foto Kent Albin Nielsen.
Der er forskel på, hvor meget propolis forskellige bifamilier producerer. Biavlerne kan skrabe propolis af rammerne i stadet, men hvis man lægger gitter med huller i øverst i stadet, vil bierne forsøge at lukke hullerne med propolis. Det kaldes et propolisgitter. Når der er nok propolis i gitteret tages det af og lægges i en fryser. Efter nogle dage kan man tage det op og bøje det lidt, så propolisissen ryger ud.
Propolis har en effekt mod mange bakterier, og det har været brugt som helsemiddel i tusinder af år. Det er påvist, at det har effekt mod bakterier i sår, mod cariesdannelse og mod mavesår.
Forfatter Ib Christensen
https://biernesverden.dk
