Nu ved I en masse om bier. I ved hvad de spiser, hvor de lever, og at de har det svært. I har hørt, hvad jeres skole, boligforening og/eller jeres forældre gør. Nu er det jeres tur. Hvordan synes I, at bierne skal hjælpes, og hvad kan I gøre?
Undersøg, om jeres skole, boligforening og/eller jeres forældre kan gøre det bedre. Har I nogle gode forslag til dem?
- I kan f.eks. lave et kort over deres område/r og indtegne steder, hvor bierne kan bo. I kan også gå en tur i området og se på, om der er noget der mangler? Er der nok blomster, er der blomster fra marts-september, er der redepladser? Bliver der brugt pesticider? Lav selv flere spørgsmål, som I kan undersøge.
- Inden I går videre, skal I diskutere med jeres lærer, hvad I vil undersøge.
- Lav en plan for, hvordan jeres skole, boligforening og/eller jeres forældre kan gøre det bedre.
- Hvis I må, så lav selv noget af det, I synes vil forbedre områderne.
- Lav en rapport over jeres arbejde og præsenter det i klassen.
På de næste sider kommer der forslag til frøbomber og bihotel, men I kan gøre meget andet.