< TILBAGE

Om honningbier

Mennesket og honningbien

Fra honningjagt til bistader

Mennesket har udnyttet honningbiernes produkter i mange tusinde år. De ældste hulemalerier, der viser, at mennesker høstede honning fra vilde bifamilier, der levede i hule træer, findes i Spanien. Billederne er mindst 15.000 år gamle, men sandsynligvis har mennesket høstet biernes honning i meget længere tid. Vi har bare ikke nogen billeder af det.

Figur. Hulemaleri. Foto Flemming Vejsnæs.

Figur. Hulemaleri. Foto Flemming Vejsnæs.

Figur. Kubebiavl. Foto Rolf Theuerkauf.

Senere har mennesket brugt erfaringen fra honninghøsten til at udvikle boliger til bierne. Fra ca. 4500 år siden er der malerier af bier, der bliver holdt i krukker m.m., og nu lever mange honningbier i bistader, som biavlere passer. Herfra kan biavlerne høste honning, voks, pollen og propolis. de kan også høste bigift og gele royale, men det er lidt sværere.

Indtil 1930’erne var kubebiavl det mest almindelige i Danmark. Derefter skiftede mange biavlere til trugstader og senere til opstablingsstader. I dag er opstablingsstader det mest almindelige, men der er også mange, der foretrækker trugstader.

Figur. Trugstader. Foto Rolf Theuerkauf.

Figur. Opstablingsstader. Foto Flemming Vejsnæs.

Biernes honning er blevet anvendt til at øge holdbarheden af forskellige fødevarer, og deres voks er blevet brugt til lys og til at pakke fødevarer ind i.

Billeder af honning anvendt som konserveringsmiddel.

 

Bestøvning

Honningbierne er ivrige besøgende i planternes blomster, hvor de henter nektar og pollen, som de lever af. Under disse besøg bestøver bierne ofte  planterne, og det giver større udbytte af frø og frugter, hvilket har stor betydning for landbrug og anden planteavl. Et større udbytte er et plus for mennesket i industrisamfund såvel som i udviklingslande.

Her er en tabel, der viser merudbytte ved bibestøvning:  Bibestøvning  af afgrøder

 

Biernes udfordringer

Med den stigende industrialisering er der gradvis blevet mindre plads, hvor bierne kan finde føde og redepladser. Mangel på plads er biernes største udfordring, men pesticider er også et stort problem for bierne.

For at sikre forsat avl af bier og produktion af honning er der internationalt sat programmer i gang der skal give en sikring af bier og deres produkter(https://agriculture.ec.europa.eu/farming/animal-products/honey_da).

I Danmark er der programmer i gang med at skabe områder hvor insekter og hermed bier sikres bedre vilkår.

Figur. Honningbi henter føde i en jordbærblomst, og samtidig bestøver den blomsten. Foto Jan Sæther.

Figur. Udbringning af pesticider er et stort problem for bierne. Foto Lise Hansted.



Mennesket og honningbien

Fra honningjagt til bistader

Mennesket har udnyttet honningbiernes produkter i mange tusinde år. De ældste hulemalerier, der viser, at mennesker høstede honning fra vilde bifamilier, der levede i hule træer, findes i Spanien. Billederne er mindst 15.000 år gamle, men sandsynligvis har mennesket høstet biernes honning i meget længere tid. Vi har bare ikke nogen billeder af det.

Figur. Hulemaleri. Foto Flemming Vejsnæs.

Figur. Hulemaleri. Foto Flemming Vejsnæs.

Figur. Kubebiavl. Foto Rolf Theuerkauf.

Senere har mennesket brugt erfaringen fra honninghøsten til at udvikle boliger til bierne. Fra ca. 4500 år siden er der malerier af bier, der bliver holdt i krukker m.m., og nu lever mange honningbier i bistader, som biavlere passer. Herfra kan biavlerne høste honning, voks, pollen og propolis. de kan også høste bigift og gele royale, men det er lidt sværere.

Indtil 1930’erne var kubebiavl det mest almindelige i Danmark. Derefter skiftede mange biavlere til trugstader og senere til opstablingsstader. I dag er opstablingsstader det mest almindelige, men der er også mange, der foretrækker trugstader.

Figur. Trugstader. Foto Rolf Theuerkauf.

Figur. Opstablingsstader. Foto Flemming Vejsnæs.

Biernes honning er blevet anvendt til at øge holdbarheden af forskellige fødevarer, og deres voks er blevet brugt til lys og til at pakke fødevarer ind i.

Billeder af honning anvendt som konserveringsmiddel.

 

Bestøvning

Honningbierne er ivrige besøgende i planternes blomster, hvor de henter nektar og pollen, som de lever af. Under disse besøg bestøver bierne ofte  planterne, og det giver større udbytte af frø og frugter, hvilket har stor betydning for landbrug og anden planteavl. Et større udbytte er et plus for mennesket i industrisamfund såvel som i udviklingslande.

Her er en tabel, der viser merudbytte ved bibestøvning:  Bibestøvning  af afgrøder

 

Biernes udfordringer

Med den stigende industrialisering er der gradvis blevet mindre plads, hvor bierne kan finde føde og redepladser. Mangel på plads er biernes største udfordring, men pesticider er også et stort problem for bierne.

For at sikre forsat avl af bier og produktion af honning er der internationalt sat programmer i gang der skal give en sikring af bier og deres produkter(https://agriculture.ec.europa.eu/farming/animal-products/honey_da).

I Danmark er der programmer i gang med at skabe områder hvor insekter og hermed bier sikres bedre vilkår.

Figur. Honningbi henter føde i en jordbærblomst, og samtidig bestøver den blomsten. Foto Jan Sæther.

Figur. Udbringning af pesticider er et stort problem for bierne. Foto Lise Hansted.




https://biernesverden.dk