< TILBAGE

Om honningbier

Lidt om honningbier

Der er en honningbiart i Danmark. Det er den eneste art der høstes honning og andre produkter fra i Danmark.

Honningbierne er sociale bier, der udvikler store flerårige familier, som bor i mørke hulrum. De er naturligt hjemmehørende i Danmark. Tidligere levede de vildt i Danmark, men det er sjældent nu om dage. Nu bor de fleste i bistader.

En bifamilie består af en dronning, 2-400 droner i maj-august og op til 60.000 arbejderbier, når bifamilien er størst. Dronningen kan leve i flere år, og den kan lægge op til 2000 æg om dagen. Dronerne, som er hannerne, lever 3-7 uger. De kommer fra ubefrugtede æg og den eneste opgave de har, er at parre sig med dronningerne.

Figur. Bistader med honningbier. Man kan se bierne på vej ind og ud af staderne, især på stade tre fra venstre. Foto Lise Hansted.

Figur. Dronning med arbejderbier omkring sig. Dronningen er mærket med en blå plet. Foto

Figur. Dronning i færd med at lægge æg. Man kan se to æg ved spidsen af bagkroppen. Foto Jan Sæther.

Livscyklus

Arbejderbierne er sterile hunner, og de lever omkring seks uger, undtagen vinterbierne, der lever længere. Det meste af deres tid bruger de på at passe ynglen og dronningen, bygge voksceller, gøre rent, ventilere og bevogte boet. I de sidste uger af deres liv indsamler de føde fra blomsterne og vand. I løbet af sensommeren/efteråret bliver der færre bier i bifamilien, og efterhånden som det bliver vinter, samler de sig i en klump omkring dronningen.

Figur. Figuren viser honningbiernes mange opgaver. Start nederst ved “Æg, puppe, larve” og følg cirklen rundt med uret, så kan du se honningbiernes mange opgaver i den rækkefølge, de kommer.  Tegning Eva Wulff.

Fødeindsamling

Honningbierne samler nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster. De foretrækker områder med mange blomster af den samme art, hvor de kan finde meget nektar og pollen. De har udviklet et af dyreverdenens mest avancerede måder at kommunikere på. Arbejdere, der finder et godt sted at indsamle føde, kan fortælle de andre bier i stadet, i hvilken retning, føden kan findes og hvor langt væk. Det gør de ved hjælp af et dansesprog.

Det meste af det pollen, de indsamler, bruger de til at fodre ynglen med. Nektaren omdanner de til honning, som de kan bruge i perioder med fødeknaphed og som forråd til vinteren. Biavlere høster honningen fra bierne og fodrer dem i stedet med sukker om vinteren.

Figur. Honningbierne foretrækker store områder med de samme blomster. Her er det en hvidkløvermark. Foto Lise Hansted.

Figur. En honningbi indsamler føde fra hvidkløver. Foto Lise Hansted.



Forfatter Ib Christensen

Lidt om honningbier

Der er en honningbiart i Danmark. Det er den eneste art der høstes honning og andre produkter fra i Danmark.

Honningbierne er sociale bier, der udvikler store flerårige familier, som bor i mørke hulrum. De er naturligt hjemmehørende i Danmark. Tidligere levede de vildt i Danmark, men det er sjældent nu om dage. Nu bor de fleste i bistader.

En bifamilie består af en dronning, 2-400 droner i maj-august og op til 60.000 arbejderbier, når bifamilien er størst. Dronningen kan leve i flere år, og den kan lægge op til 2000 æg om dagen. Dronerne, som er hannerne, lever 3-7 uger. De kommer fra ubefrugtede æg og den eneste opgave de har, er at parre sig med dronningerne.

Figur. Bistader med honningbier. Man kan se bierne på vej ind og ud af staderne, især på stade tre fra venstre. Foto Lise Hansted.

Figur. Dronning med arbejderbier omkring sig. Dronningen er mærket med en blå plet. Foto

Figur. Dronning i færd med at lægge æg. Man kan se to æg ved spidsen af bagkroppen. Foto Jan Sæther.

Livscyklus

Arbejderbierne er sterile hunner, og de lever omkring seks uger, undtagen vinterbierne, der lever længere. Det meste af deres tid bruger de på at passe ynglen og dronningen, bygge voksceller, gøre rent, ventilere og bevogte boet. I de sidste uger af deres liv indsamler de føde fra blomsterne og vand. I løbet af sensommeren/efteråret bliver der færre bier i bifamilien, og efterhånden som det bliver vinter, samler de sig i en klump omkring dronningen.

Figur. Figuren viser honningbiernes mange opgaver. Start nederst ved “Æg, puppe, larve” og følg cirklen rundt med uret, så kan du se honningbiernes mange opgaver i den rækkefølge, de kommer.  Tegning Eva Wulff.

Fødeindsamling

Honningbierne samler nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster. De foretrækker områder med mange blomster af den samme art, hvor de kan finde meget nektar og pollen. De har udviklet et af dyreverdenens mest avancerede måder at kommunikere på. Arbejdere, der finder et godt sted at indsamle føde, kan fortælle de andre bier i stadet, i hvilken retning, føden kan findes og hvor langt væk. Det gør de ved hjælp af et dansesprog.

Det meste af det pollen, de indsamler, bruger de til at fodre ynglen med. Nektaren omdanner de til honning, som de kan bruge i perioder med fødeknaphed og som forråd til vinteren. Biavlere høster honningen fra bierne og fodrer dem i stedet med sukker om vinteren.

Figur. Honningbierne foretrækker store områder med de samme blomster. Her er det en hvidkløvermark. Foto Lise Hansted.

Figur. En honningbi indsamler føde fra hvidkløver. Foto Lise Hansted.



Forfatter Ib Christensen


https://biernesverden.dk