< TILBAGE

Bivoks – egenskaber

Voks-hvad er det og anvendelse

Hvordan producerer bierne voks?

Bierne producerer selv den voks, de bruger til at bygge vokstavler med. Voksen kaldes også for bivoks. Bierne har otte vokskirtler på undersiden af bagkroppen. De kaldes også voksspejle. Voksen dannes i nogle særlige celler længere inde i biens bagkrop. Den flydende voks ledes ud på voksspejlene, hvor den størkner, og bliver til små hvide skæl. Det kaldes, at bierne sveder voks. Det gør de normalt fra de er 12-18 dage gamle, og det er i denne periode, at deres vokskirtler er mest veludviklede.

 

Hvad bruger bierne voks til?

Honningbierne bruger voksen til at bygge vokstavler med. En vokstavle er bygget af sammenvoksede sekskantede celler på en sådan måde, at tavlerne bliver så stærke som muligt med det mindst mulige voksforbrug. Bierne kommer yngel, pollen og honning i cellerne.

Når de bygger tavlerne, hænger de i guirlander ned fra toppen af rammerne, og så bygger de tavlerne oppefra og ned, samtidig med, at de sveder voks. De tygger voksskællene og blander dem med spyt , så de får en lille voksklump, som de placerer på tavlen og former.

Figur. Honningbi på vokstavle med sekskantede celler. I bunden af cellerne er der honning. Foto Søren Skov.

Figur. Dronning lægger æg i de sekskantede voksceller. Foto Jan Sæther.

Hvordan høster biavlerne voks?
Biavlerne kan tage tavler fra bierne og smelte voksen af.  Det sker naturligt, fordi tavler, der har været yngel i, ofte skiftes for at forhindre, at der kommer sygdomme i bifamilien.

 

Hvad bruger mennesker bivoks til?
Traditionelt er bivoks blevet brugt til at lave vokslys. Tidligere var f.eks. alterlysene i kirkerne altid lavet af bivoks Bivoks bruges også i kosmetik, cremer, sæber, møbelpolitur og læderfedt, og det kan anvendes til overfladebehandling af f.eks. vingummi.

Bivoks blev tidligere brugt til bronzestøbning, og her solvognen et af de meste kendte eksempler. Den figur man gerne vil lave formes i voks, indkapsles i ler og opvarmes så voksen smelter væk, hvorefter man har en form tilbage. Derefter kan man hælde f.eks. bronze i og støbe den figur man vil lave.

Figur. Når en celle er fyldt med honning, forsegler bierne den med voks. her skraber biavleren voksen af en tavle fyldt med honning. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Prægede vokstavler, som bruges i biavlen og til at rulle lys af. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Lys lavet af bivoks. Foto Flemming Vejsnæs.



Forfatter Ib Christensen

Voks-hvad er det og anvendelse

Hvordan producerer bierne voks?

Bierne producerer selv den voks, de bruger til at bygge vokstavler med. Voksen kaldes også for bivoks. Bierne har otte vokskirtler på undersiden af bagkroppen. De kaldes også voksspejle. Voksen dannes i nogle særlige celler længere inde i biens bagkrop. Den flydende voks ledes ud på voksspejlene, hvor den størkner, og bliver til små hvide skæl. Det kaldes, at bierne sveder voks. Det gør de normalt fra de er 12-18 dage gamle, og det er i denne periode, at deres vokskirtler er mest veludviklede.

 

Hvad bruger bierne voks til?

Honningbierne bruger voksen til at bygge vokstavler med. En vokstavle er bygget af sammenvoksede sekskantede celler på en sådan måde, at tavlerne bliver så stærke som muligt med det mindst mulige voksforbrug. Bierne kommer yngel, pollen og honning i cellerne.

Når de bygger tavlerne, hænger de i guirlander ned fra toppen af rammerne, og så bygger de tavlerne oppefra og ned, samtidig med, at de sveder voks. De tygger voksskællene og blander dem med spyt , så de får en lille voksklump, som de placerer på tavlen og former.

Figur. Honningbi på vokstavle med sekskantede celler. I bunden af cellerne er der honning. Foto Søren Skov.

Figur. Dronning lægger æg i de sekskantede voksceller. Foto Jan Sæther.

Hvordan høster biavlerne voks?
Biavlerne kan tage tavler fra bierne og smelte voksen af.  Det sker naturligt, fordi tavler, der har været yngel i, ofte skiftes for at forhindre, at der kommer sygdomme i bifamilien.

 

Hvad bruger mennesker bivoks til?
Traditionelt er bivoks blevet brugt til at lave vokslys. Tidligere var f.eks. alterlysene i kirkerne altid lavet af bivoks Bivoks bruges også i kosmetik, cremer, sæber, møbelpolitur og læderfedt, og det kan anvendes til overfladebehandling af f.eks. vingummi.

Bivoks blev tidligere brugt til bronzestøbning, og her solvognen et af de meste kendte eksempler. Den figur man gerne vil lave formes i voks, indkapsles i ler og opvarmes så voksen smelter væk, hvorefter man har en form tilbage. Derefter kan man hælde f.eks. bronze i og støbe den figur man vil lave.

Figur. Når en celle er fyldt med honning, forsegler bierne den med voks. her skraber biavleren voksen af en tavle fyldt med honning. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Prægede vokstavler, som bruges i biavlen og til at rulle lys af. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Lys lavet af bivoks. Foto Flemming Vejsnæs.



Forfatter Ib Christensen


https://biernesverden.dk