< TILBAGE

Årets gang i bigården

Topfoto Rolf Theuerkauf.

Sommer

Figur. Indenfor i en bifamilie. Dronningen er mærket med en hvid plet. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Voksen ovenpå honningen skrælles af. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Nyslynget honning løber ud af slyngen ned i en si. Foto Danmarks Biavlerforening.

Nu skal biavleren se til bierne hver uge hele sommeren. De skal have friske vokstavler, så de hele tiden har plads til at bygge voksceller til larver, honning og pollen. Biavleren skal også tjekke, at bierne ser sunde ud, og at dronningen stadig lægger æg. I løbet af foråret vokser bifamilien, og de nye arbejderbier går i gang med alle deres opgaver.

I juni måned er bifamilien på sit højeste, og det er tid til at høste den første honning. Biavleren tager de fyldte honningtavler op af bistadet, børster forsigtigt bierne af og tager tavlerne med hjem. Her skrælles vokslågene af honningcellerne og tavlerne slynges rundt i en honningslynge, så den flydende honning slynges ud, løber gennem en si og opsamles i spande. Ofte kan der høstes 2-3 gange i løbet af sommeren, og den sidste honning tages fra i august.

Sidst på sommeren skal bifamilien gøres klar til vinteren. Gamle tavler fjernes, så der er ca. 10 tilbage. Bierne skal fodres, så de har mad nok til vinteren. I naturen ville bierne leve af den honning, de har lavet hen over sommeren, men når biavleren høster noget af honningen, må man give bierne noget andet i stedet. Derfor får de sukkervand, som de tager ned i bistadet og putter ind i tavlerne, ligesom honning. En bifamilie skal bruge ca. 16 kg sukker for at klare sig igennem vinteren.



Forfattere Camilla Lindberg og Kim Errebo

Sommer

Figur. Indenfor i en bifamilie. Dronningen er mærket med en hvid plet. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Voksen ovenpå honningen skrælles af. Foto Danmarks Biavlerforening.

Figur. Nyslynget honning løber ud af slyngen ned i en si. Foto Danmarks Biavlerforening.

Nu skal biavleren se til bierne hver uge hele sommeren. De skal have friske vokstavler, så de hele tiden har plads til at bygge voksceller til larver, honning og pollen. Biavleren skal også tjekke, at bierne ser sunde ud, og at dronningen stadig lægger æg. I løbet af foråret vokser bifamilien, og de nye arbejderbier går i gang med alle deres opgaver.

I juni måned er bifamilien på sit højeste, og det er tid til at høste den første honning. Biavleren tager de fyldte honningtavler op af bistadet, børster forsigtigt bierne af og tager tavlerne med hjem. Her skrælles vokslågene af honningcellerne og tavlerne slynges rundt i en honningslynge, så den flydende honning slynges ud, løber gennem en si og opsamles i spande. Ofte kan der høstes 2-3 gange i løbet af sommeren, og den sidste honning tages fra i august.

Sidst på sommeren skal bifamilien gøres klar til vinteren. Gamle tavler fjernes, så der er ca. 10 tilbage. Bierne skal fodres, så de har mad nok til vinteren. I naturen ville bierne leve af den honning, de har lavet hen over sommeren, men når biavleren høster noget af honningen, må man give bierne noget andet i stedet. Derfor får de sukkervand, som de tager ned i bistadet og putter ind i tavlerne, ligesom honning. En bifamilie skal bruge ca. 16 kg sukker for at klare sig igennem vinteren.



Forfattere Camilla Lindberg og Kim Errebo


https://biernesverden.dk