< TILBAGE

Honningbien
- Kapitel 1

I dette kapitel lærer I om honningbierne.

 


Lærervejledning til Honningbier

Til sidst i lærervejledningen er en indholdsfortegnelse. Alle aktiviteter er mærket i den.

 

Mål for undervisningen

Målet er, at eleverne gennem fagtekster, egne undersøgelser, iagttagelser og erfaringer lærer om honningbiernes spændende liv, deres produkter, om at være biavler, om bestøvning og betydningen for vilde planter og vores føde samt hvordan de selv kan gøre noget for at sørge for flere blomster til bierne.

De lærer om biernes samspil med planterne, hvor bierne sørger for bestøvning af blomsterne, og planterne sørger for biernes føde. De får herigennem en forståelse for samspillet mellem natur (bierne) og mennesker (vores mad) samt for biodiversiteten i naturen.

De mange tekster og aktiviteter er designet til at øge elevernes interesse for naturfag og deres glæde ved at færdes i naturen. Her vil forløbet give dem nye øjne at se med, fordi de med deres viden om honningbier og andre bier og deres samspil med planter, vil have mulighed for at få øje på detaljer, de ikke tidligere har været opmærksomme på.

 

Fagligt niveau

Forløbet er tilrettelagt med henblik på 5-6 klasse, men vil også være relevant i 7. klasse.

Forløbet er en del af et undervisningsmateriale, der tilgodeser både mellemtrinnet og udskolingen. Til mellemtrinnet er der et hovedforløb om honningbier og et om vilde bier. Forløbene supplerer hinanden, og man kan med fordel arbejde med begge forløb. Til udskolingen er der et forløb om bestøvning og fødevaresikring og et om biernes produkter. De bygger ovenpå de to forløb til mellemtrinnet, men har man ikke været igennem dem, kan de også bruges selvstændigt. I begge forløb er der medtaget en kortere baggrundsviden om bier, som kan udelades, hvis eleverne allerede har arbejdet med bier på mellemtrinnet.

Emnet ”Honningbier”, vil nok tale til mange af eleverne, fordi de kan se honningbierne i deres dagligdag, hvis de bliver opmærksomme på dem og fordi biernes bestøvning har betydning både for deres mad og for biodiversiteten. At eleverne undervejs i forløbet kan besøge en biavler, se honningbierne tæt på og høre om hvordan det er at arbejde med bier er meget fascinerende og spændende for de fleste.

Selv om man kan se meget af det, der arbejdes med, udenfor, er der mange nye ord teksten. Derfor er der oprettet en liste med svære ord, der indgår i teksten. I teksten er de svære ord understreget, så man let kan se, om de kan findes i ordlisten.

 

Formidlere

I tilknytning til undervisningsmaterialet er der uddannet formidlere, som kan formidle biernes spændende verden til børn og unge. De er alle biavlere med en stor viden om både bier og naturen, og det er derfor oplagt at inddrage dem i forløbet om honningbier. Der er mulighed for at de kan komme ud på skolerne, men endnu bedre er det, at eleverne kommer på besøg i en bigård, og ser og hører hvordan bierne lever. Det er som oftest en meget stor oplevelse for de fleste at komme helt tæt på bierne, og at høre biavlerne fortælle om bierne og arbejdet med dem.

På hjemmesiden ligger en liste over formidlere og hvor i landet, de bor. Link kan ses her: Formidlere

 

Fag

Forløbet retter sig især imod Natur/teknologi, men Håndværk og design, Billedkunst, Matematik, Madkundskab og Idræt inddrages også gennem forløbets aktiviteter. Dansk inddrages naturligt gennem de faglige tekster.

Håndværk og design: Byg et bistade, Lav jeres egne rullede vokslys, Lav jeres egen læbepomade

Matematik: Honning-matematik

Madkundskab: Honningsmagning, Lav jeres egen honningis med bi pollen, Lav en lækker salat, Mad uden bier?

Idræt: Blomsterløb, Leg bifamilie, Dufteleg, Bi-dans.

 

Ordbog

Selv om man kan se meget af det, der arbejdes med, udenfor, er der mange nye ord, som kan være svære. Derfor er der oprettet en liste med svære ord, der indgår i teksten. I teksten er de svære ord understreget. Man kan se forklaringer ved at føre musen henover de understregede ord.

 

Forløbets opbygning

Kapitel 1. Honningbien

I kapitel 1 lærer eleverne hvad en bi er, og hvordan honningbierne lever.  Kapitlet indeholder en film om honningbier og en samtale herom, både før og efter at eleverne ser filmen. Den tjener til at afdække elevernes forhåndsviden og til at vække deres interesse for honningbier.

 

Kapitel 2. Biavl og mad til bierne

I kapitel 2 lærer eleverne om biavlerens arbejde året rundt. De lærer om mad til bierne og om biernes produkter, og de lærer også om de trusler bierne står overfor, og hvad man kan gøre for at hjælpe bierne. Besøg til en bigård er også en del af kapitlet.

 

Kapitel 3. Bierne laver din mad

I kapitel 3 lærer eleverne om biernes bestøvning og om bestøvningens betydning for deres fødevarer.

 

Brugerguide

Forløbet om Honningbier består af kapitler, emner og tekster/aktiviteter, samt en film. Kapitlerne er delt op i emner, og til hvert emne hører der flere tekster/aktiviteter (se figur her: Biernes verden, forløb, kapitler, emner).

Man navigerer rundt i forløbet ved at klikke på boksene. Hvis man klikker på ”Tilbage” lidt under topfrisen til venstre, kommer man tilbage til der, hvor man lige er kommet fra. I stien lige under topfrisen kan man komme forskellige steder hen ved klik. Hvis man klikker på Danmarks Biavlerforenings logo øverst til venstre på siden, kommer man til forsiden.

 

Ikoner

Alle tekster og aktiviteter er mærket med et ikon.

Se betydningen af ikonerne her: Ikoner

 

Oplæsning

Hvis man markerer en tekst, bliver den læst op.

 

Billedtekster

Når musen køres henover et billede i en boks eller frise, kommer der en billedtekst.

 

Hjælp og vejledning til kapitlerne

I det følgende er der faglige kommentarer samt forslag til spørgsmål, der kan stilles til eleverne for nogle af siderne.

Kapiteloverskrifter er skrevet med store bogstaver.

Emneoverskrifter er skrevet med fed.

Tekst/aktivitetsoverskrifter er skrevet med fed og kursiv.

 

KAPITEL 1. HONNINGBIEN

Emne: Hvad ved I om honningbier?

Hvad ved I om honningbier 1? og Hvad ved I om honningbier 2?

Spørgsmål som kan stilles både før og efter filmen for at afklare elevernes forhåndsviden og den viden, de fået gennem filmen

  • Hvad ved I om honningbier?
  • Findes der andre bier end honningbier? (ja, der findes ca. 300 arter af bier i Danmark, heraf 1 honningbi, 29 humlebiarter og resten enlige bier)
  • Hvordan lever honningbier? (i store bifamilier med en dronning, et antal droner (hanner) og tusindvis af arbejderbier (hunner))
  • Hvad lever de af? (nektar og pollen fra blomster)
  • Hvorfor laver honningbierne honning? (bierne laver honning af nektar for at fodre deres yngel med det, som energi til de voksne bier og som vinterforråd)
  • Hvad laver en biavler? (biavleren holder honningbier i bistader for at kunne høste honning. Biavleren sørger for at holde bierne sunde og sygdomsfri og giver dem vinterfoder som erstatning for den honning der høstes)

Lav evt. et mindmap sammen eleverne over alt det I ved om honningbier før filmen og fyld flere ting på efter filmen.

 

Emne: Honningbien er et insekt

Se på bier i stereolup

Du kan kontakte en lokal biavler og høre, om det er muligt at få nogle døde honningbier at se på i stereoluppen. De kan evt. opbevares i fryseren, til de skal bruges. Lad eleverne kigge nærmere på bierne og sammenlign med tegningen i materialet. Lad dem identificere biens forskellige dele og evt. tegne bierne.

  • Hvor mange ben har bien?
  • Er biens krop og ben lodne eller glatte?
  • Hvordan ser øjnene ud tæt på?

 

Emne. Kend honningbien

Bifamilien og Biernes udvikling og En arbejderbis liv

  • Hvilke fordele har honningbierne mon af at leve i store familier? (de kan forsvare sig effektivt mod fjender og bedre sikre familiens overlevelse om vinteren).
  • Hvorfor er dronningen vigtig for bifamilien? (hun er den eneste, der kan lægge æg og hun sørger for at bifamilien arbejder sammen).
  • Hvilke arbejdsopgaver har bierne i bifamilien? (hvor mange kan I huske?)

 

Emne: Bierne og blomsterne

Blomsterløb

Tal evt. med eleverne om hvilke strategier de brugte for at røre 100 blomster hurtigst muligt. Hvor er det lettest at finde 100 blomster? Går det hurtigere hvis blomsterne står tæt sammen? Er det lettere, hvis man går efter blomster af samme slags? Hvad mon bierne gør for at samle nektar mest effektivt?

 

Frøbomber

Mange planteskoler, byggemarkeder og større supermarkeder sælger bi- eller insekt-venlige frøblandinger, som fint kan bruges i frøbomberne. Vælg gerne blandinger der passer til den type jord, der findes i jeres område (f.eks. lerjord, sandjord, næringsrig jord), så er der større chance for at frøene spirer.

 

Kend honningbien og Vendespil

Mange børn (og voksne) er utrygge ved flyvende insekter og tror, at de stikker uprovokeret. Øvelsen kan være med til at gøre eleverne opmærksomme på forskelle på de flyvende insekter, og dermed gøre dem mere fortrolige og trygge ved insekterne. Tal evt. med eleverne om deres erfaringer med at blive stukket af bier eller hvepse, og i hvilke situationer det skete.

  • Kan alle flyvende insekter stikke? (nej, langtfra. Bier og hvepse kan stikke, men gør det sjældent. Svirrefluer, sommerfugle og mange andre flyvende insekter er helt harmløse).
  • Hvorfor ligner mange flyvende insekter mon bier eller hvepse? Er det en fordel for dem? (Det er smart at ligne et farligt dyr og på den måde narre rovdyr til at tro, at man er farlig).
  • Hvorfor stikker bier og hvepse? (bier stikker kun for at forsvare sig selv eller deres bo, hvis de trues. Hvepse er rovdyr og stikker andre insekter for at fodre deres larver med dem).
  • Hvad sker der med en honningbi, når den stikker et menneske? (Da brodden har modhager, sidder den fast i vores hud og trækker giftsækken ud af bien, som derefter dør).

 

Emne: Biernes kommunikation

Biernes kommunikation, Dufteleg og Bi-dans

Tal f.eks. med eleverne om, hvordan vi kommunikerer med hinanden som mennesker.

  • Hvad gør vi, når vi skal have en besked ud til mange mennesker hurtigt?
  • Kender I eksempler på, hvordan andre dyr kommunikerer med hinanden?
  • Æteriske olier til duftelegen kan købes mange steder, f.eks. i helsekostbutikker. I ren form kan de være kraftige og kan irritere huden, så læreren bør håndtere disse. Man kan også bruge andre ting med kraftig duft, f.eks. citronskal, kaffe eller rå løg.

 

Emne: Honning

Besøg en lokal bigård

Find en liste over formidlere på biernesverden.dk her: Formidlere .

 

Fra nektar til honning

Når vandindholdet i honningen er lavt, er sukkerindholdet tilsvarende højt, og dermed kan mikroorganismer ikke leve i honningen og nedbryde den. Dermed kan den holde sig meget længe.

  • Hvad betyder det at noget gærer? (gæring eller fermentering er, når mikroorganismer omsætter organisk materiale, som regel uden ilt. I honningen er bierne ikke interesseret i, at det sker, da det ændrer sammensætning og holdbarhed af honningen).
  • Hvad bruger vi gæring til? (f.eks. bagning, brygning, konservering af madvarer)

 

Honning-matematik, Honningsmagning og Hvorfor laver bierne honning?

  • Honning er biernes vinterforråd. Kender I andre dyr der samler vinterforråd? (f.eks. egern, mus, skovskade, bæver).

Kontakt formidlerne på biernesverden.dk her Formidlere og hør om de kan hjælpe med at formidle kontakt til biavlere, hvor I kan købe lokal honning.

  • Hvilken slags honning kan I bedst lide? Og hvorfor? Øv jer i at sætte ord på smagene.

 

Udregninger for honningmatematik:

Hvor mange glas bliver det til?

50 kg/2 = 100 glas

-hvor meget honning producerer bistadet i alt på et år?

50 kg x 8 = 400 kg

-hvor mange gange skal bien flyve ud og fylde maven for at samle 1 kg nektar?

1000 g nektar/0,04 g = 25.000 ture

-hvor mange blomster har bien så besøgt?

25.000 x 100 = 2.500.000 blomster (2,5 mio. blomster)

-hvor mange blomster skal bien så besøge for at vi kan høste et glas honning?

2.500.000 x 8 = 20.000.000 blomster (20 mio. blomster)

-hvor mange blomster skal bierne besøge for at lave al bistadets honning?

20.000.000 x 100 = 2.000.000.000 blomster (2 mia. blomster)

 

KAPITEL 2. BIAVL OG MAD TIL BIERNE

Emne: En biavler og Emne: Årets gang i bigården

Hvordan bliver man biavler, Forår, Sommer, Efterår og vinter.

Disse fire tekster, hvoraf den første findes under Emne: En biavler og de øvrige tre under Emne: Årets gang i bigården er en god forberedelse til et besøg i en bigård. Se hvordan, I kan besøge en bigård under ”Formidlere”. Mange af de ting, der kan læses om i afsnittene, vil eleverne kunne se og høre om hos biavleren.

Hvis du selv er interesseret i at komme i gang med biavl på skolen, kan du kontakte din lokale biavlerforening og se hvornår, der bliver afholdt et begynderkursus i nærheden af dig

Forslag til spørgsmål:

  • Hvorfor kan man ikke bare hente honningbier i naturen til sit bistade? (det gjorde man også i gamle dage, men pga. varroamiden lever honningbier stort set ikke vildt i Danmark mere. Der er heller ikke ret mange steder, hvor de kan finde hule træer, hvor de kan bo. Desuden er der dag krav til kontrol af biernes sundhed, før man må flytte dem, for at forhindre spredning af sygdomme hos bierne).
  • Hvornår mon biavleren har mest travlt? (i juni er bifamilien størst og henter mest nektar. Her skal biavleren være ekstra opmærksom på at se til bierne, og når den første honning er klar til høst, skal biavleren høste, slynge og tappe honningen på glas)

 

Lav en blomsterkalender

Det er ikke nødvendigt for aktiviteten at kunne artsbestemme alle de blomster, I finder. Tag evt. billeder af de forskellige blomster I finder og sæt navne på dem, I kan. Gem samlingen af billeder og sammenlign næste gang I går ud og kigger.

 

Lav mere vild natur omkring din skole

Dette er et projekt, som kan udføres i større eller mindre skala, afhængigt af hvilke muligheder I har. Selv nogle få planter kan gøre en forskel. Vil I lave et lidt større projekt, kan I måske få hjælp hos jeres lokale naturskole eller hos jeres kommune.

I kan få ideer til gode biplanter I kan plante eller så her:

  • Biplantekalenderen: https://www.biavl.dk/bivenlig/planter/biplantekalenderen-2/
  • Vilde haver: https://www.vildmedvilje.dk/wp-content/uploads/Vilde_Haver1.pdf

 

Vendespil

Et sæt brikker med billeder af biavlerens udstyr: bidragter, handsker, stadekniv, røgpuster, tavler, voks, trugstade, opstablingsstade, si og slynge, og et sæt brikker med de 10 ord på. Vendespillet printes ud i det antal sæt som skal bruges til klassen. For at spare på materialer kan de lamineres og genbruges flere gange som en lille pauseaktivitet.

Forslag til spørgsmål:

  • Kan I huske, hvad biavleren bruger de forskellige ting til?

 

Byg et bistade

Dette er lidt større projekt for Håndværk og design. Tegninger til trugstade i rammemål 12×10 kan findes her: Tegninger til trugstade . Rammemål hentyder til størrelsen af de rammer, som biavleren har i stadet. Det er dem, honningbierne bygger de sekskantede celler i. I Danmarks har vi flere forskellige rammemål, men 12X10 er et af de allermest almindelige.

Hvis I ikke har en ansat på skolen, som kunne have lyst og tid til at starte biavl op, kan I prøve at kontakte jeres lokale biavlerforening og høre, om nogen der kunne have lyst til at have bier på jeres skole.

Hvis I selv vil holde bier på skolen, er det en god ide, at den der får ansvar for bierne, tager et begynderkursus i biavl hos den lokale biavlerforening.

Hos biavlsforhandlere kan man ofte købe et startsæt med alt, hvad en begynder har brug for. Man kan også købe udstyr brugt, hvis man vil gøre det lidt billigere.

 

Varroamiden

Varroamiden er en invasiv art, dvs. en art, som ikke oprindeligt findes naturligt i Danmark, men som er kommet hertil gennem menneskelig aktivitet, og som har en negativ effekt på hjemmehørende arter. Således kan honningbier ikke længere leve vildt i den danske natur pga. varroamiden.

Tal evt. med eleverne om invasive arter, og hvorfor man skal være meget forsigtig med at flytte dyr og planter til steder, hvor de ikke naturligt forekommer. I kan f.eks. tage udgangspunkt i kæmpebjørneklo eller dræbersnegl (iberisk skovsnegl), som er lette at finde i lokalområdet.

Find viden om invasive arter her Invasive arter

eller læs denne lille artikel fra Samvirke om arter, der kan blive invasive Samvirke-Invasive arter

 

Emne: Hvad leverer bierne – udover honning?

Honningbiernes mange produkter, opskrifter på lys, læbepomade, is og salat:

Produkterne der omtales i afsnittet kan ofte købes hos forhandlere af biavlsudstyr.

Voksplader og væge kan også købes i hobbyforretninger.

Hos helsekostforretninger kan man ofte købe kits med alle ingredienser til f.eks. læbepomade.

Forslag til spørgsmål:

  • Hvor kommer den pollen fra, som man kan hente i bistadet?
  • Hvad bruger bierne propolis og gele royal til?

 

KAPITEL 3. BIERNE LAVER DIN MAD

Emne: Bestøvning

Mad uden bier

Denne aktivitet er oplagt at lave i grupper. I kan f.eks. bruge tabellerne over bestøvning af afgrøder her: Bibestøvning af afgrøder

Spørgsmål til overvejelse

  • -Hvilken mad kunne man dyrke og lave uden bestøvende insekter? (afgrøder som korn, ris og majs er f.eks. vindbestøvede, så vi kan godt dyrke mad uden bestøvere, men den ville blive langt mere ensformig og mindre sund)
  • -Der findes steder i verden hvor mange bestøvende insekter er forsvundet. Hvordan mon man bestøver afgrøderne der? (læs f.eks. denne artikel https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/japanske-forskere-opfinder-robotbi-spild-af-penge-mener-dansk-forsker)

 

Skæve æbler

Forskellige æblesorter modnes på forskellige tidspunkter i efteråret, fra august og helt hen til november, så der er gode muligheder for at finde et æbletræ med modne æbler. Måske har nogle af eleverne æbletræer i haven og kan tage æbler med?

Hvis I kan få fat i flere æblesorter samtidig, kan I lave en smagstest og prøve at sætte ord på æblernes smag:

  • Er de søde, syrlige, bitre, sprøde, hårde, melede, med tyk eller tynd skræl? Hvilke farver har de udenpå og indeni?

Hvis I har mulighed for at besøge de samme æbletræer, når de blomstrer, kan I kigge efter bestøverne.

  • Hvilke insekter kan I se i blomsterne?

 

Indholdsfortegnelse

* Alle sider mærket med *  er aktiviteter.

 

KAP 1. HONNINGBIEN

Hvad ved I om honningbier

  • Hvad ved I om honningbier 1*
  • Hvad ved I om honningbier 2*

Honningbien er et insekt

  • Honningbien er et insekt
  • Se på bier i stereolup*

Kend honningbien

  • Kend honningbien
  • Hvorfor stikker bier og hvepse
  • Vendespil med flyvende insekter*
  • Bifamilien
  • Biernes udvikling
  • En arbejderbis liv
  • Leg bifamilie*

Bierne og blomsterne

  • Bierne og blomsterne
  • Samarbejde og evolution
  • Blomsterløb*
  • Buffet for bierne
  • Frøbomber*

Biernes kommunikation

  • Biernes kommunikation
  • Dufteleg*
  • Bi-dans*

Honning

  • Fra nektar til honning
  • Hvorfor laver bierne honning?
  • Besøg en lokal bigård*
  • Honning-matematik*
  • Honningsmagning*

 

KAPITEL 2. BIAVL OG MAD TIL BIERNE

En biavler

  • Hvordan bliver man biavler?
  • Biavlerens udstyr

Årets gang i bigården

  • Forår
  • Sommer
  • Efterår
  • Vinter
  • Lav blomsterkalender*
  • Vild natur omkring skolen*
  • Vendespil – biavlsudstyr*
  • Byg et bistade*
  • Varroamiden

Hvad leverer bierne ud over honning?

  • Honningbiernes mange produkter
  • Lav honningis med bi pollen*
  • Lav læbepomade*
  • Lav vokslys*
  • Lav en lækker salat*

 

KAPITEL 3. BIERNE LAVER DIN MAD

Bestøvning

  • Bestøvning
  •  Mad uden bier*
  •  Skæve æbler *

 

Materialer til forløb om honningbier

Materialebehov angives først samlet for hele forløbet og derefter per kapitel. Er der materiale, man ikke kan få fat i, kan man udelade enkelte opgaver. Man kan sagtnes få stort udbytte af det øvrige materiale.

 

Samlet

  • Stereolup
  • Honningbier
  • Saks
  • Sted udenfor med mange blomster
  • Muldjord
  • Ler, lerpulver eller jord med et højt lerindhold
  • Blomsterfrø
  • Vand
  • Glas el. lign med stærke dufte i, men hvor man ikke kan se indholdet. Brug eventuelt æteriske olier, f.eks. citronolie, pebermynteolie eller anisolie.
  • Bistade: Se materialebehov på sidste side i dette link: https://www.biavl.dk/medlemmer/wp-content/uploads/2021/12/trugstade12-10_2021.pdf
  • Natur rundt om eller i nærheden af skolen
  • Æbletræer og nedfaldne æbler.

 

Honningis med bipollen

  • 3 æggeblommer
  • 75 g dansk honning
  • 4 dl piskefløde
  • 50 g hakket chokolade
  • 50 g hakkede nødder.

Pynt til honningis med bipollen

  • Ristede hakkede nødder
  • Dansk honning
  • 1 spsk. pollen.

 

Læbepomade

  • 8 stk. læbepomade hylstre (eller andre små beholdere)
  • 15 g bivoks
  • 15 g sheasmør
  • 15 g hvedekimolie
  • 5 g honning
  • 2 dråber E-vitamin olie.

 

Salat:

  • 150-200 g gedeost (rulle)
  • 8 små skiver daggammelt brød eller flute
  • 1 spsk. olivenolie
  • 8 små kviste frisk rosmarin
  • Ca. 50 g valnøddekerner
  • evt. 1 tsk. bipollen
  • Ca. 2 spsk. flydende dansk sommer- eller sensommerhonning.

Til salaten

  • 1 lille sprødt salathoved
  • 1 håndfuld bitre salater f.eks. ruccola
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 tsk. æblecidereddike eller vineddike
  • Salt og friskkværnet peber.

 

Vokslys

  • Bivoks plader og væger.

 

Kapitel 1

  • Stereolup
  • Honningbier
  • Saks
  • Sted udenfor med mange blomster
  • Muldjord
  • Ler, lerpulver eller jord med et højt lerindhold
  • Blomsterfrø
  • Vand
  • Glas el. lign med stærke dufte i, men hvor man ikke kan se indholdet. Brug eventuelt æteriske olier, f.eks. citronolie, pebermynteolie eller anisolie.

 

Kapitel 2

  • Saks
  • Bistade: Se materialebehov på sidste side i dette link: https://www.biavl.dk/medlemmer/wp-content/uploads/2021/12/trugstade12-10_2021.pdf
  • Natur rundt om eller i nærheden af skolen

 

Honningis med bipollen

  • 3 æggeblommer
  • 75 g dansk honning
  • 4 dl piskefløde
  • 50 g hakket chokolade
  • 50 g hakkede nødder.

Pynt til honningis med pollen

  • Ristede hakkede nødder
  • Dansk honning
  • 1 spsk. pollen.

 

Læbepomade:

  • 8 stk. læbepomade hylstre (eller andre små beholdere)
  • 15 g bivoks
  • 15 g sheasmør
  • 15 g hvedekimolie
  • 5 g honning
  • 2 dråber E-vitamin olie.

 

Salat

  • 150-200 g gedeost (rulle)
  • 8 små skiver daggammelt brød eller flute
  • 1 spsk. olivenolie
  • 8 små kviste frisk rosmarin
  • Ca. 50 g valnøddekerner
  • evt. 1 tsk. bipollen
  • Ca. 2 spsk. flydende dansk sommer- eller sensommerhonning.

Til salaten

  • 1 lille sprødt salathoved
  • 1 håndfuld bitre salater f.eks. ruccola
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 tsk. æblecidereddike eller vineddike
  • Salt og friskkværnet peber.

 

Vokslys

  • Bivoks plader og væger.

 

Kapitel 3

  • Æbletræer og nedfaldne æbler.

Fælles mål til forløb om honningbier

 

6. kl.

 

Natur og Teknologi (6. kl.)

Modellering, Natur og miljø: Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen.

Perspektivering, Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget.

Undersøgelse i naturfag: Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser

Kommunikation: Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.