Til sidst i lærervejledningen er en indholdsfortegnelse. Alle aktiviteter er mærket i den.
Målet er, at eleverne gennem fagtekster, egne undersøgelser, iagttagelser og erfaringer lærer om honningbiernes spændende liv, deres produkter, om at være biavler, om bestøvning og betydningen for vilde planter og vores føde samt hvordan de selv kan gøre noget for at sørge for flere blomster til bierne.
De lærer om biernes samspil med planterne, hvor bierne sørger for bestøvning af blomsterne, og planterne sørger for biernes føde. De får herigennem en forståelse for samspillet mellem natur (bierne) og mennesker (vores mad) samt for biodiversiteten i naturen.
De mange tekster og aktiviteter er designet til at øge elevernes interesse for naturfag og deres glæde ved at færdes i naturen. Her vil forløbet give dem nye øjne at se med, fordi de med deres viden om honningbier og andre bier og deres samspil med planter, vil have mulighed for at få øje på detaljer, de ikke tidligere har været opmærksomme på.
Forløbet er tilrettelagt med henblik på 5-6 klasse, men vil også være relevant i 7. klasse.
Forløbet er en del af et undervisningsmateriale, der tilgodeser både mellemtrinnet og udskolingen. Til mellemtrinnet er der et hovedforløb om honningbier og et om vilde bier. Forløbene supplerer hinanden, og man kan med fordel arbejde med begge forløb. Til udskolingen er der et forløb om bestøvning og fødevaresikring og et om biernes produkter. De bygger ovenpå de to forløb til mellemtrinnet, men har man ikke været igennem dem, kan de også bruges selvstændigt. I begge forløb er der medtaget en kortere baggrundsviden om bier, som kan udelades, hvis eleverne allerede har arbejdet med bier på mellemtrinnet.
Emnet ”Honningbier”, vil nok tale til mange af eleverne, fordi de kan se honningbierne i deres dagligdag, hvis de bliver opmærksomme på dem og fordi biernes bestøvning har betydning både for deres mad og for biodiversiteten. At eleverne undervejs i forløbet kan besøge en biavler, se honningbierne tæt på og høre om hvordan det er at arbejde med bier er meget fascinerende og spændende for de fleste.
Selv om man kan se meget af det, der arbejdes med, udenfor, er der mange nye ord teksten. Derfor er der oprettet en liste med svære ord, der indgår i teksten. I teksten er de svære ord understreget, så man let kan se, om de kan findes i ordlisten.
I tilknytning til undervisningsmaterialet er der uddannet formidlere, som kan formidle biernes spændende verden til børn og unge. De er alle biavlere med en stor viden om både bier og naturen, og det er derfor oplagt at inddrage dem i forløbet om honningbier. Der er mulighed for at de kan komme ud på skolerne, men endnu bedre er det, at eleverne kommer på besøg i en bigård, og ser og hører hvordan bierne lever. Det er som oftest en meget stor oplevelse for de fleste at komme helt tæt på bierne, og at høre biavlerne fortælle om bierne og arbejdet med dem.
På hjemmesiden ligger en liste over formidlere og hvor i landet, de bor. Link kan ses her: Formidlere
Forløbet retter sig især imod Natur/teknologi, men Håndværk og design, Billedkunst, Matematik, Madkundskab og Idræt inddrages også gennem forløbets aktiviteter. Dansk inddrages naturligt gennem de faglige tekster.
Håndværk og design: Byg et bistade, Lav jeres egne rullede vokslys, Lav jeres egen læbepomade
Matematik: Honning-matematik
Madkundskab: Honningsmagning, Lav jeres egen honningis med bi pollen, Lav en lækker salat, Mad uden bier?
Idræt: Blomsterløb, Leg bifamilie, Dufteleg, Bi-dans.
Selv om man kan se meget af det, der arbejdes med, udenfor, er der mange nye ord, som kan være svære. Derfor er der oprettet en liste med svære ord, der indgår i teksten. I teksten er de svære ord understreget. Man kan se forklaringer ved at føre musen henover de understregede ord.
Kapitel 1. Honningbien
I kapitel 1 lærer eleverne hvad en bi er, og hvordan honningbierne lever. Kapitlet indeholder en film om honningbier og en samtale herom, både før og efter at eleverne ser filmen. Den tjener til at afdække elevernes forhåndsviden og til at vække deres interesse for honningbier.
Kapitel 2. Biavl og mad til bierne
I kapitel 2 lærer eleverne om biavlerens arbejde året rundt. De lærer om mad til bierne og om biernes produkter, og de lærer også om de trusler bierne står overfor, og hvad man kan gøre for at hjælpe bierne. Besøg til en bigård er også en del af kapitlet.
Kapitel 3. Bierne laver din mad
I kapitel 3 lærer eleverne om biernes bestøvning og om bestøvningens betydning for deres fødevarer.
Forløbet om Honningbier består af kapitler, emner og tekster/aktiviteter, samt en film. Kapitlerne er delt op i emner, og til hvert emne hører der flere tekster/aktiviteter (se figur her: Biernes verden, forløb, kapitler, emner).
Man navigerer rundt i forløbet ved at klikke på boksene. Hvis man klikker på ”Tilbage” lidt under topfrisen til venstre, kommer man tilbage til der, hvor man lige er kommet fra. I stien lige under topfrisen kan man komme forskellige steder hen ved klik. Hvis man klikker på Danmarks Biavlerforenings logo øverst til venstre på siden, kommer man til forsiden.
Alle tekster og aktiviteter er mærket med et ikon.
Se betydningen af ikonerne her: Ikoner
Hvis man markerer en tekst, bliver den læst op.
Når musen køres henover et billede i en boks eller frise, kommer der en billedtekst.
I det følgende er der faglige kommentarer samt forslag til spørgsmål, der kan stilles til eleverne for nogle af siderne.
Kapiteloverskrifter er skrevet med store bogstaver.
Emneoverskrifter er skrevet med fed.
Tekst/aktivitetsoverskrifter er skrevet med fed og kursiv.
KAPITEL 1. HONNINGBIEN
Emne: Hvad ved I om honningbier?
Hvad ved I om honningbier 1? og Hvad ved I om honningbier 2?
Spørgsmål som kan stilles både før og efter filmen for at afklare elevernes forhåndsviden og den viden, de fået gennem filmen
Lav evt. et mindmap sammen eleverne over alt det I ved om honningbier før filmen og fyld flere ting på efter filmen.
Emne: Honningbien er et insekt
Se på bier i stereolup
Du kan kontakte en lokal biavler og høre, om det er muligt at få nogle døde honningbier at se på i stereoluppen. De kan evt. opbevares i fryseren, til de skal bruges. Lad eleverne kigge nærmere på bierne og sammenlign med tegningen i materialet. Lad dem identificere biens forskellige dele og evt. tegne bierne.
Emne. Kend honningbien
Bifamilien og Biernes udvikling og En arbejderbis liv
Emne: Bierne og blomsterne
Blomsterløb
Tal evt. med eleverne om hvilke strategier de brugte for at røre 100 blomster hurtigst muligt. Hvor er det lettest at finde 100 blomster? Går det hurtigere hvis blomsterne står tæt sammen? Er det lettere, hvis man går efter blomster af samme slags? Hvad mon bierne gør for at samle nektar mest effektivt?
Frøbomber
Mange planteskoler, byggemarkeder og større supermarkeder sælger bi- eller insekt-venlige frøblandinger, som fint kan bruges i frøbomberne. Vælg gerne blandinger der passer til den type jord, der findes i jeres område (f.eks. lerjord, sandjord, næringsrig jord), så er der større chance for at frøene spirer.
Kend honningbien og Vendespil
Mange børn (og voksne) er utrygge ved flyvende insekter og tror, at de stikker uprovokeret. Øvelsen kan være med til at gøre eleverne opmærksomme på forskelle på de flyvende insekter, og dermed gøre dem mere fortrolige og trygge ved insekterne. Tal evt. med eleverne om deres erfaringer med at blive stukket af bier eller hvepse, og i hvilke situationer det skete.
Emne: Biernes kommunikation
Biernes kommunikation, Dufteleg og Bi-dans
Tal f.eks. med eleverne om, hvordan vi kommunikerer med hinanden som mennesker.
Emne: Honning
Besøg en lokal bigård
Find en liste over formidlere på biernesverden.dk her: Formidlere .
Fra nektar til honning
Når vandindholdet i honningen er lavt, er sukkerindholdet tilsvarende højt, og dermed kan mikroorganismer ikke leve i honningen og nedbryde den. Dermed kan den holde sig meget længe.
Honning-matematik, Honningsmagning og Hvorfor laver bierne honning?
Kontakt formidlerne på biernesverden.dk her Formidlere og hør om de kan hjælpe med at formidle kontakt til biavlere, hvor I kan købe lokal honning.
Udregninger for honningmatematik:
Hvor mange glas bliver det til?
50 kg/2 = 100 glas
-hvor meget honning producerer bistadet i alt på et år?
50 kg x 8 = 400 kg
-hvor mange gange skal bien flyve ud og fylde maven for at samle 1 kg nektar?
1000 g nektar/0,04 g = 25.000 ture
-hvor mange blomster har bien så besøgt?
25.000 x 100 = 2.500.000 blomster (2,5 mio. blomster)
-hvor mange blomster skal bien så besøge for at vi kan høste et glas honning?
2.500.000 x 8 = 20.000.000 blomster (20 mio. blomster)
-hvor mange blomster skal bierne besøge for at lave al bistadets honning?
20.000.000 x 100 = 2.000.000.000 blomster (2 mia. blomster)
KAPITEL 2. BIAVL OG MAD TIL BIERNE
Emne: En biavler og Emne: Årets gang i bigården
Hvordan bliver man biavler, Forår, Sommer, Efterår og vinter.
Disse fire tekster, hvoraf den første findes under Emne: En biavler og de øvrige tre under Emne: Årets gang i bigården er en god forberedelse til et besøg i en bigård. Se hvordan, I kan besøge en bigård under ”Formidlere”. Mange af de ting, der kan læses om i afsnittene, vil eleverne kunne se og høre om hos biavleren.
Hvis du selv er interesseret i at komme i gang med biavl på skolen, kan du kontakte din lokale biavlerforening og se hvornår, der bliver afholdt et begynderkursus i nærheden af dig
Forslag til spørgsmål:
Lav en blomsterkalender
Det er ikke nødvendigt for aktiviteten at kunne artsbestemme alle de blomster, I finder. Tag evt. billeder af de forskellige blomster I finder og sæt navne på dem, I kan. Gem samlingen af billeder og sammenlign næste gang I går ud og kigger.
Lav mere vild natur omkring din skole
Dette er et projekt, som kan udføres i større eller mindre skala, afhængigt af hvilke muligheder I har. Selv nogle få planter kan gøre en forskel. Vil I lave et lidt større projekt, kan I måske få hjælp hos jeres lokale naturskole eller hos jeres kommune.
I kan få ideer til gode biplanter I kan plante eller så her:
Vendespil
Et sæt brikker med billeder af biavlerens udstyr: bidragter, handsker, stadekniv, røgpuster, tavler, voks, trugstade, opstablingsstade, si og slynge, og et sæt brikker med de 10 ord på. Vendespillet printes ud i det antal sæt som skal bruges til klassen. For at spare på materialer kan de lamineres og genbruges flere gange som en lille pauseaktivitet.
Forslag til spørgsmål:
Byg et bistade
Dette er lidt større projekt for Håndværk og design. Tegninger til trugstade i rammemål 12×10 kan findes her: Tegninger til trugstade . Rammemål hentyder til størrelsen af de rammer, som biavleren har i stadet. Det er dem, honningbierne bygger de sekskantede celler i. I Danmarks har vi flere forskellige rammemål, men 12X10 er et af de allermest almindelige.
Hvis I ikke har en ansat på skolen, som kunne have lyst og tid til at starte biavl op, kan I prøve at kontakte jeres lokale biavlerforening og høre, om nogen der kunne have lyst til at have bier på jeres skole.
Hvis I selv vil holde bier på skolen, er det en god ide, at den der får ansvar for bierne, tager et begynderkursus i biavl hos den lokale biavlerforening.
Hos biavlsforhandlere kan man ofte købe et startsæt med alt, hvad en begynder har brug for. Man kan også købe udstyr brugt, hvis man vil gøre det lidt billigere.
Varroamiden
Varroamiden er en invasiv art, dvs. en art, som ikke oprindeligt findes naturligt i Danmark, men som er kommet hertil gennem menneskelig aktivitet, og som har en negativ effekt på hjemmehørende arter. Således kan honningbier ikke længere leve vildt i den danske natur pga. varroamiden.
Tal evt. med eleverne om invasive arter, og hvorfor man skal være meget forsigtig med at flytte dyr og planter til steder, hvor de ikke naturligt forekommer. I kan f.eks. tage udgangspunkt i kæmpebjørneklo eller dræbersnegl (iberisk skovsnegl), som er lette at finde i lokalområdet.
Find viden om invasive arter her Invasive arter
eller læs denne lille artikel fra Samvirke om arter, der kan blive invasive Samvirke-Invasive arter
Emne: Hvad leverer bierne – udover honning?
Honningbiernes mange produkter, opskrifter på lys, læbepomade, is og salat:
Produkterne der omtales i afsnittet kan ofte købes hos forhandlere af biavlsudstyr.
Voksplader og væge kan også købes i hobbyforretninger.
Hos helsekostforretninger kan man ofte købe kits med alle ingredienser til f.eks. læbepomade.
Forslag til spørgsmål:
KAPITEL 3. BIERNE LAVER DIN MAD
Emne: Bestøvning
Mad uden bier
Denne aktivitet er oplagt at lave i grupper. I kan f.eks. bruge tabellerne over bestøvning af afgrøder her: Bibestøvning af afgrøder
Spørgsmål til overvejelse
Skæve æbler
Forskellige æblesorter modnes på forskellige tidspunkter i efteråret, fra august og helt hen til november, så der er gode muligheder for at finde et æbletræ med modne æbler. Måske har nogle af eleverne æbletræer i haven og kan tage æbler med?
Hvis I kan få fat i flere æblesorter samtidig, kan I lave en smagstest og prøve at sætte ord på æblernes smag:
Hvis I har mulighed for at besøge de samme æbletræer, når de blomstrer, kan I kigge efter bestøverne.
* Alle sider mærket med * er aktiviteter.
KAP 1. HONNINGBIEN
Hvad ved I om honningbier
Honningbien er et insekt
Kend honningbien
Bierne og blomsterne
Biernes kommunikation
Honning
KAPITEL 2. BIAVL OG MAD TIL BIERNE
En biavler
Årets gang i bigården
Hvad leverer bierne ud over honning?
KAPITEL 3. BIERNE LAVER DIN MAD
Bestøvning