I dette kapitel lærer I om bestøvning og afgrøder.
Til sidst i lærervejledningen er en indholdsfortegnelse. Alle aktiviteter er mærket i den.
Målet er, at eleverne gennem egne undersøgelser, iagttagelser, erfaringer, spørgsmål samt fagtekster lærer om bestøvning og fødevaresikring og om biernes betydning for en stabil og tilstrækkelig fødevaresikring. Gennem varierede arbejdsformer i felten, i klasselokalet og i laboratoriet arbejder eleverne med naturfaglige spørgsmål, og de får en forståelse af, hvor vigtig naturvidenskaben og menneskers samspil med naturen er for udviklingen i naturen og for vores fødevaresikring.
Gennem forløbet øges elevernes ansvarlighed overfor natur, miljø, brug af naturressourcer og sundhed, og de får en baggrund for at tage stilling til og handle i forhold til at sikre ikke kun fødevaresikring, men også en bæredygtig udvikling af fødeproduktionen både lokalt- og globalt.
De mange aktiviteter og tekster er designet til at øge elevernes interesse for natur, naturfag og naturfaglige spørgsmål. Da de efter forløbet helt naturligt vil støde ind i mange af de ting, de har arbejdet med undervejs, både når de færdes i naturen, og når de færdes i supermarkedet, laver deres egen madpakker eller på anden måde beskæftiger sig med mad eller produktion af afgrøder, er forløbet ikke kun relevant og nærværende for deres hverdag, men det nærer også deres interesse for naturfag og for at lære mere, fordi det så tydeligt viser sammenhængen mellem naturen og mennesker.
Forløbet er tilrettelagt med henblik på 7.-9. klasse.
Forløbet er en del af et undervisningsmateriale, der tilgodeser både mellemtrinnet og udskolingen. Til udskolingen er der et hovedforløb om Bestøvning og fødevaresikring og et om Biernes produkter. De bygger ovenpå de to forløb om Honningbier og Vilde bier til mellemtrinnet, men har man ikke været igennem dem, kan de sagtens bruges selvstændigt. I begge forløb er der medtaget en kortere baggrundsviden om bier, som kan udelades, hvis eleverne allerede har arbejdet med bier på mellemtrinnet.
Forløbet om Bestøvning og fødevaresikring vil nok tale til børnene, fordi det dels indeholder mange elementer, der har direkte med deres hverdag at gøre og dels indeholder mere overordnede emner som fødevaresikring og bæredygtighed.
Begge forløb til 7.-9. klasse bygger på biologi, geografi og fysik/kemi, men der indgår også andre fag. Man kan med fordel arbejde med begge forløb eller elementer fra begge forløb, da der i forløbet om Bestøvning og fødevaresikring er forholdsvis meget biologi, mens der i forløbet om Biernes produkter er forholdsvis meget fysik/kemi.
Fag udover biologi, geografi og fysik/kemi:
Billedkunst: Blomstermodel
Matematik: Hvor mange bier skal der til?
Madkundskab: Hele kapitel 3 omhandler. Ernæring i bibestøvet mad.
Aktivitet i kapitel 3, hvor der laves mad: Bestøvningsfri mad.
Historie: Bestøvning i landbruget og i naturen – Årsager til biers tilbagegang.
Selv om man kan se meget af det, der arbejdes med, udenfor, er der mange nye ord, som kan være svære. Derfor er der oprettet en liste med svære ord, der indgår i teksten. I teksten er de svære ord understreget. Man kan se forklaringer ved at føre musen henover de understregede ord.
Forløbet indledes med en snak om Fødevaresikring, og hvad det betyder. Derefter er der en film om bestøvning og biodiversitet. Gennem samtale før og efter filmen afdækkes elevernes forhåndsviden om bier, bestøvning, biodiversitet og fødevaresikring.
Derefter præsenteres eleverne for både faglige tekster og undersøgende aktiviteter, som er tilknyttet teksterne. De foregår både ude og inde. Gennem arbejdet hermed opnår eleverne både praktisk og teoretisk viden om bier, om deres betydning for bestøvning af fødevarer og vilde planter samt om deres betydning for fødevaresikring
Undervejs i forløbet vender eleverne flere gange tilbage til en madplakat, som udvikler sig i takt med, at eleverne får mere viden om bestøvningen betydning for madvarer.
Til slut i forløbet arbejder eleverne selvstændigt med hvad de kan gøre for at hjælpe bierne og dermed styrke fødevaresikringen. Sammen med læreren sætter de en ramme, hvori de kan arbejde med deres spørgsmål.
Det er en fordel at arbejde med forløbet fra kapitel 1 til 5, men det er muligt at plukke i forløbet og derved udelade enkelte områder eller opgaver. Hvis eleverne tidligere har arbejdet med bier gennem de to forløb om Honningbier og Vilde bier til 5.-6. klasse, kan kapitel 3 udelades.
Kapitel 1. Introduktion
I kapitel 1 præsenteres Fødevaresikring, elevernes forhåndsviden om bestøvning, biodiversitet og Fødevaresikring afdækkes, og eleverne føres ind i emnet. Det indeholder en film om bestøvning og biodiversitet og en samtale om bestøvning, biodiversitet og fødevaresikring, og hvad eleverne ved herom, både før og efter at have set filmen.
Arbejdet med en madplakat, som der vendes tilbage til undervejs i forløbet, påbegyndes. På madplakaten placerer eleverne den mad, de spiser til daglig forskellige steder afhængigt af deres viden om afgrødernes behov for bibestøvning. Efterhånden som de opnår mere viden, flytter de rundt på madvarerne, og de sætter flere på.
Kapitel 2. Bestøvning
I dette kapitel lærer eleverne, hvad bestøvning er, og hvad biernes bestøvning betyder for afgrødeproduktion, fødevaresikring og bæredygtighed.
Arbejdet med madplakaten fortsættes.
Kapitel 3. Lidt om bier
I dette kapitel arbejdes der med bier, deres levevis, deres betydning for bestøvning og dermed betydning for vores mad og biodiversiteten og om biernes plads i fødekæder. Eleverne møder de tre typer bier, der findes i Danmark: Enlige bier, humlebier og honningbier. De lærer at skelne dem fra hinanden, og de lærer at skelne dem fra andre lignende insekter som hvepse og svirrefluer.
Kapitel 4. Ernæring i bibestøvet mad
I dette kapitel arbejdes der med biernes afgørende betydning for menneskers ernæring gennem deres bestøvning af afgrøder. Bierne påvirker ikke kun mængden af fødevarer, men også hvilke næringsstoffer, mennesker har adgang til.
Der arbejdes videre med madplakaten.
Kapitel 5. Hvordan kan vi gøre det bedre for bierne og fødevaresikring?
I dette kapitel lærer eleverne om biernes udfordringer, og de arbejder med, hvad de selv kan gøre for at hjælpe bierne og sikre en stabil fødevaresikring. Der diskuterer også et par dilemmaer i dette kapitel.
Forløbet om Honningbier består af kapitler, emner og tekster/aktiviteter, samt en film. Kapitlerne er delt op i emner, og til hvert emne hører der flere tekster/aktiviteter (se figur her: Biernes verden, forløb, kapitler, emner ).
Man navigerer rundt i forløbet ved at klikke på boksene. Hvis man klikker på ”Tilbage” lidt under topfrisen til venstre, kommer man tilbage til der, hvor man lige er kommet fra. I stien lige under topfrisen kan man komme forskellige steder hen ved klik. Hvis man klikker på Danmarks Biavlerforenings logo øverst til venstre på siden, kommer man til forsiden.
Alle tekster og aktiviteter er mærket med et ikon.
Se betydningen af ikonerne her: Ikoner
Når musen køres henover et billede, kommer der en billedtekst.
Hvis man markerer en tekst, bliver den læst op.
Eleverne kan med fordel have et hæfte at notere i undervejs i forløbet, så de har det samlet til afgangsprøven i 9. klasse.
Undervejs er der oplæg til spørgsmål og samtaler. Det kan være en god ide at skrive svarene på tavlen og lade eleverne notere dem i deres hæfter.
I det følgende er der faglige kommentarer samt forslag til spørgsmål, der kan silles til eleverne for nogle af siderne.
KAPITEL 1. INTRODUKTION
Emne: Introduktion
Fødevaresikring – definition
Engelsk definition på fødevaresikring
Based on the 1996 World Food Summit, food security is defined when all people, at all times, have physical and economic access to sufficient safe and nutritious food that meets their dietary needs and food preferences for an active and healthy life.
Forslag til snak med eleverne:
Tag evt. en snak med eleverne om forskellen på fødevaresikring og fødevaresikkerhed, da de ofte bruges forkert.
Det er ikke usædvanligt at se ordet ”fødevaresikkerhed” brugt, hvor det rigtige ord ville være ”fødevaresikring”, selv i officielle tekster. Fødevaresikkerhed omhandler hygiejne og er ikke det samme som fødevaresikring. Årsagen til den forkerte brug af ordet fødevaresikkerhed er de engelske betegnelser for fødevaresikring og fødevaresikkerhed. Fødevaresikring hedder ”food security” på engelsk, og fødevaresikkerhed hedder ”food safety”. Både ”security” og ”safety” oversættes til ”sikkerhed” på dansk, mens det er to forskellige ting på engelsk.
Fødevaresikring
Forslag til spørgsmål:
Har vi mad nok i Danmark til alle?
Kan alle i Danmark få en ernæringsrigtig mad?
Forslag til snak med eleverne:
Tag evt. en snak med eleverne om forskellen på fødevaresikring og fødevaresikkerhed (se definition nedenfor), da det ikke er usædvanligt at se, at se en tekst, hvor der står fødevaresikkerhed, selv om der skulle have stået fødevaresikring. Årsagen til den forkerte brug af ordet fødevaresikkerhed er de engelske betegnelser. Fødevaresikring hedder ”food security” på engelsk, og fødevaresikkerhed hedder ”food safety”. Både ”security” og ”safety” oversættes til ”sikkerhed” på dansk, mens det er to forskellige ting på engelsk.
Defintion på fødevaresikkerhed. Uddrag fra dette link, der handler om fødevaresikkerhed:
https://www.foodsafely.org/da/gida-guvenligi/gida-guvenligi-nedir/)
”Fødevarer kan støde på en lang række sundhedsfarer, når de rejser gennem forsyningskæden, fra gård til fabrik og til gaflen. Fødevaresikkerhed handler om at anvende sikker fødevarehåndteringspraksis og -procedurer på alle stadier af fødevareproduktionens livscyklus for at reducere disse risici og undgå skader på forbrugerne.”
Hvorfor er bestøvning vigtig?
Forslag til spørgsmål
Hvad så I?
Hvad handler bestøvning om? For at en blomst kan blive bestøvet, skal der flyttes noget pollen fra støvknapper til støvfang. For nogle planter er det nok at flytte det fra støvknapper til støvfang indenfor en blomst. For andre planter er det bedst, når pollenet kommer fra en anden plante af samme slags.
Hvad betyder bestøvning for den mad vi spiser og for biodiversiteten i naturen? Meget af den mad, vi spiser, kan ikke produceres uden biernes bestøvning. Andet mad kan kun produceres i mindre mængder.
Hvorfor er især bierne vigtige for fødevareproduktionen? De lever af pollen og nektar. De er behårede og har indretninger, så de kan transportere pollen hjem til deres reder.
Begreber
Nye begreber og fagudtryk:
Bestøvning
Selvbestøvning
Fremmedbestøvning
Pollen
Madplakat 1
Post it’erne skal sættes, som eleverne tror, de skal placeres. Madplakaten kommer frem flere gange i materialet, og post it’erne kan flyttes rundt efterhånden, som eleverne lærer mere.
Kan laves i mindre grupper. Evt. kan hver elev lave sin egen madplakat.
Lærer samler A3 ark ind efter hver gang, da der skal arbejdes med dem flere gange i forløbet.
KAPITEL 2. BESTØVNING
Emne: Bestøvning
Blomster i naturen
Eksempler på blomster, hvor blomstens dele er lette at se:
Kirsebær
Æble
Mirabel
Raps
Roser. Dog ikke de fyldte roser.
Tulipan
Liljer-påskelilje, pinselilje
En blomst som mælkebøtte er en kurvblomst. Her er der mange små blomster samlet i en blomst, og det kan være svært at se blomstens enkelte dele her.
Forslag til spørgsmål:
Er der nektar i blomsten? Kan I smage den? I nogle planter kan man smage nektaren, hvis man forsigtigt stikker tungen ned i den. Man skal være sikker på, at det ikke er en giftig blomst.
Pollen
Pollen er ikke nødvendigvis ens fra alle sider. Derfor, når man ser på pollen i mikroskop, kan det se forskelligt ud afhængigt af, hvordan det ligger på objektglasset.
Hvad er befrugtning?
Befrugtning kan forklares lidt mere enkelt som her:
Når pollenet lander på støvfanget, spirer det, og spiren vokser ned til blomstens frøanlæg, som sidder i frugtknuden. Der vandrer en sædcelle ned gennem spiren. Befrugtningen sker, når den når ned til frøanlægget og smelter sammen med en ægcelle.
Hvordan får planterne hjælp til bestøvning?
Eksempel på vandbestøvet plante: Bændeltang. Vokser i vand og frigiver pollen i vandet. Det føres med vandet til en anden bændeltangplante, ligesom vi kender det, når vinden fører pollen af sted.
Eksempler på vindbestøvede planter: Birk, hvede, rug.
Eksempel på plante, der selv kan klare bestøvningen: Ærter. Støvdragerne danner et sammenvokset rør. Griflen vokser gennem røret og kommer i kontakt med pollenet undervejs.
Æbler og jordbær 1
Æbler
Et velbestøvet æble er symmetrisk og det har ti kerner. Hvis man skærer æblet igennem, kan man tælle, hvor mange kerner det har. Man kan også se på formen, før man skærer det igennem.
Jordbær
Et velbestøvet jordbær er stort og symmetrisk
Når man spiser et jordbær kan man mærke, at det knaser lidt. Det er alle de små frø, der sidder på jordbærrets overflade (botaniske er det faktisk nødder). Hvert af dem er resultatet af et pollenkorn, der er blevet overført og har befrugtet jordbærblomsten
Forslag til hjemmeopgave 1:
Gå en tur i det lokale supermarked. Er jordbær og æbler godt bestøvet?
Forslag til hjemmeopgave 2:
Hvis I selv dyrker jordbær. Gå en tur i det lokale supermarked. Er der flere eller færre skæve jordbær blandt jeres eller blandt supermarkedets. Hvilke er bedst bestøvet?
Jordbærplanterne kan også bruges til undersøgelsen i Æbler og jordbær 2.
Æbler og jordbær 2
Man bruger ofte frugtsætningen til at sige noget om, hvor effektiv bestøvningen har været. Frugtsætningen beregnes som antal frugter/antal blomster x100.
Hvis det er muligt, kan det være en god ide at lave forsøget både med æbler og jordbær. Æbler er fremmedbestøvede, så der kommer ikke nogen æbler uden bier. Jordbær er selvbestøvede, så der kommer stadig nogle bær.
Man kan bruge andre frugttræer (mirabel, blomme, pære, kirsebær)
Jordbær ville blive dyrere, fordi der skal mere plads til at producere dem, hvis udbyttet bliver mindre pga. manglende bier. Arbejdet og udgiften ved at producere det mindre udbytte vil være det samme som ved det større udbytte med biernes bestøvning. Derfor bliver prisen for afgrøden højere.
Man kan slet ikke producere æbler uden bier og andre insekters bestøvning.
Hvor mange bier skal der til?
Regneeksempel:
Hvor mange blomster er der i en hvidkløvermark på en hektar?
1000 hoveder*60 blomster*10000 m2/ha=600.000.000 blomster
Hvor mange frøanlæg er der i en hvidkløvermark på en hektar?
1000 hoveder*60 blomster*5 frøanlæg per blomst’10000 m2/ha=3.000.000.000 frøanlæg
Hvor mange frøanlæg er der i en mark på 200 ha?
1000 hoveder*60 blomster*5 frøanlæg per blomst’10000 m2/ha*200 ha=600.000.000.000 frøanlæg
KAPITEL 3. LIDT OM BIER
Emne. Lidt om bier
Stor variation blandt bierne
Man kan finde oplysninger om biarter på naturbasen.dk.
Man kan finde oplysninger om nogle af de slægter, bierne tilhører, på Wikipedia. F.eks. om humlebier og jordbier. Slægtsbeskrivelsen fortæller også noget om, hvordan arterne lever.
Udover de forslag til præsentation nævnt i opgaven, kan eleverne tegne efter billede i stereolup
Bier 1 og Bier 2
Det er lettest at se bier, når solen skinner, det er vindstille og temperaturen er mindst 14oC.
KAPITEL 4. ERNÆRING I BIBESTØVET MAD
Emne: Ernæring i bibestøvet mad
Emne: Ernæring i bibestøvet mad
Eilers artikel fra 2011, som der henvises til i teksten, er vigtig. PloS one, hvor den er publiceret, er et af de allerbedste tidsskrifter at publicere i.
Link: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0021363 .
Det er en fordel at downloade artiklen, da den så er lettere at læse.
Tillæg S1 med oversigt over data kan findes under supporting information til venstre ude til venstre. I kolonnen til venstre står hvad de forskellige afgrøder indeholder af forskellige næringsstoffer. I kolonnen til højre står, hvilke afgrøder der globalt producerer mest af de forskellige næringsstoffer. Når man vil undersøge de ernæringsmæssige fordele for mennesker, er det lettest af få nok næringsstoffer gennem de afgrøder, der producerer mest af næringsstofferne.
Eksempel: Protein. Der produceres mest protein globalt ved dyrkning af hvede. Det er fordi hvede spises i store mængder over hele verden, ikke fordi hvede indeholder så meget protein. Den indeholder mindre mængder protein, men den er slet ikke med på listen over de proteinproducerende afgrøder. Skulle man klare sig med protein fra hvede, skulle man spise meget store mængder hvede sammenlignet med afgrøderne i den venstre søjle.
Madplakat 3
Forslag til spørgsmål:
Hvad kan vi spise uden bierne?
Hvis der ikke er bier, kan andre insekter stadig bestøve noget.
Nogle afgrøder kan man stadig få noget af. Man får bare mindre. Det vil gøre tilgængeligheden mindre og priserne højere. Hvad betyder det for vores ernæring?
Skal der bruges mere plads til at dyrke vores mad uden bierne?
Hvis der ikke er bier, vil der så være andre bestøvende insekter?
Bestøvningsfri mad
Forslag:
Foreslå eleverne at lave menuen sammen med deres forældre
Lav dele af menuen i hjemkundskab
Arranger en aften med klassens forældre, hvor I laver noget fra begge menuer og fortæller dem om forskellene og om biernes bestøvning.
KAPITEL 5. HVORDAN KAN VI GØRE DET BEDRE FOR BIERNE OG FØDEVARESIKRING?
Her er ikke nogen forslag.
* Alle sider mærket med * er aktiviteter.
KAPITEL 1. INTRODUKTION
Introduktion
KAPITEL 2. BESTØVNING
Bestøvning
KAPITEL 3. LIDT OM BIER
Lidt om bier
KAPITEL 4. ERNÆRING I BIBESTØVET MAD
Ernæring i bibestøvet mad
KAPITEL 5. HVORDAN KAN VI GØRE DET BEDRE?
Hvordan kan vi gøre det bedre for bierne og fødevaresikring?
Materialebehov angives først samlet for hele forløbet og derefter per kapitel. Er der materiale, man ikke kan få fat i, kan man udelade enkelte opgaver. Man kan sagtnes få stort udbytte af det øvrige materiale.
9. kl.
Biologi:
Undersøgelse: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Modellering: Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
Perspektivering: Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion.
Kommunikation: Eleven har viden om påstande og begrundelser.
Geografi:
Undersøgelse: Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse.
Perspektivering: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget.
Fysik/kemi:
Undersøgelse: Eleven kan undersøge fødevareproduktion.
Perspektivering: Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling.
