Her er vores ordbog. Hvis der er svære ord i forløbene, kan du finde dem på listen herunder, så du kan få en forklaring.
Ordene er også markeret i teksten inde på forløbet, så du kan læse dem mens du er igang med forløbet.
Afgrøder er de planter, der dyrkes på marken. Det kan være planter, som spises af mennesker eller dyr, som f.eks. kartofler, gulerødder, æbler eller korn. Det kan også være planter, der dyrkes til andre formå, f.eks. bomuld.
Pesticider indeholder et eller flere aktive stoffer, udover forskellige stoffer, der fungerer som hjælpemidler. Det eller de aktive stoffer er dem, der virker mod fx skadedyr eller ukrudt.
Man har kun arbejderbier hos honningbier og humlebier. Det er sterile hunner, som laver næsten alt arbejdet i familien. De parrer sig ikke, og de lægger normalt ikke æg.
Blade der omgiver kronbladene. De kan være frie eller helt eller delvist sammenvoksede, fx til et rør. Se figurerne.
Figur. Opbygningen af en blomst.
Figur. Opbygningen af en surkirsebærblomst. Foto Lise Hansted.
Bæredygtig udvikling er defineret som ”en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov i fare” iflg. Brundtland-rapporten fra 1987. For miljøet betyder det at passe på jorden, så den ikke tager skade, og så der skabes de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø.
Hunbier bliver befrugtet, når de parrer sig med hanner, og der overføres sædceller fra hannerne til hunnerne. Hunbierne gemmer sæden i et sædgemme.
Blomster befrugtes, når der, efter at de er blevet bestøvet, overføres en sædcelle fra pollenet til blomstens frøanlæg.
For at en blomst kan blive bestøvet, skal der flyttes noget pollen fra støvknapper til støvfang. For nogle planter er det nok at flytte det fra støvknapper til støvfang indenfor en blomst. For andre planter er det bedst, når pollenet kommer fra en anden plante af samme slags, men med andre arveanlæg.
En person, som har honningbier.
Pollen, som honningbierne har blandet med nektar og enzymer, de selv producerer. Blandingen placerer de i honningbiernes voksceller, hvor den fermenterer.
En dans arbejderbierne danser i honningbi-familien for at vise, hvor der er gode fødekilder. Derefter kan andre arbejderbier i familien finde vej til føden, indsamle den og bringe den hjem til bifamilien.
En dragt biavlere har på, når de arbejder med bier, som lukker tæt til, så der ikke kan komme bier ind under dragten. Den dækker krop og hoved, og der er et net foran, så man kan se ud fra dragten.
Et sted hvor der står bistader, oftest mere end et.
En gift honningbi-arbejderne producerer. Når bierne forsvarer sig, kan de stikke, og når de gør det pumpes giften ind i den, de stikker.
Biodiversitet handler om livet på jorden. Det handler om det mylder af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed.
Biomasse er en betegnelse for mængden af alle levende organismer, der findes i et bestemt område eller økosystem på et bestemt tidspunkt.
En bolig, som biavleren har lavet til honningbierne.
Planter med blomster, hvor bierne kan nektar og pollen eller en af delene. Nogle få arter henter redemateriale fra planter. Disse planter er også bivenlige.
Sociale bier, der lever i troperne. De stikker ikke, men bider i stedet, når de skal forsvare sig.
Hanbi hos honningbier og humlebier. En drone kommer fra et ubefrugtet æg.
Der findes dronninger hos humlebier og honningbier, men ikke hos enlige bier. Der er kun én dronning i en bifamilie. Dronningen er en hun, og er den eneste i bifamilien, som kan lægge æg og lave nye bier. Dronningen har så travlt med at lægge æg, at den ikke har tid til andet. Arbejderbierne må derfor give den mad, da den ellers ikke får noget at spise.
De lever alene og samler kun nektar og pollen til sig selv og deres egne larver. Der kan godt leve mange enlige bier tæt ved hinanden, men hver hunbi laver sin egen rede. Enlige bier kan se meget forskellige ud, men de fleste er behårede ligesom honningbier og humlebier.
Stoffer der er nødvendige for at levende væsner som mennesker og bier kan fungere. Når bier omdanner nektar til honning, tilsætter de enzymer, de selv danner til nektaren.
Ethanol kaldes i daglig tale alkohol eller sprit. Det er en organisk forbindelse med formlen C2H5OH.
Udvikling gennem tiden hvor der sker mere eller mindre gradvise forandringer. Udviklingen foregår hele tiden og stopper aldrig. Den har skabt den store mangfoldighed af planter og dyr på jorden.
Duftstoffer som bierne kan udskille for at sende beskeder til de andre bier i bifamilien.
Samarbejdsorganisation for størstedelen af verdens lande. 193 lande er medlemmer og EU, Vatikanstaten, De Palæstinensiske Selvstyreområder og en lang række internationale organisationer har observatørstatus.
Iflg. Verdensbanken er der fødevaresikring, når alle mennesker til enhver tid har fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelig sikker og ernæringsrigtig mad, der opfylder deres kostbehov og madpræferencer for et aktivt og sundt liv.
Bierne har to følehorn i panden. De er tæt besat med følehår og lugtgruber. Bierne bruger følehornene til at føle og lugte med. De kan bl.a. registrere dufte, luftfugtighed og temperatur med dem, og honningbierne kan aflæse dansende biers informationer med dem.
Ved overgangen fra larve til puppe, spinder larven et hylster af meget tynd tråd rundt om sig.
Forsæbning er oprindelig en proces, som udnyttes, når man producerer sæbe ved en reaktion mellem et fedstof og en base.
En blomst fremmedbestøves, når pollen flyttes fra en blomst på en plante til en blomst på en anden plante af samme slags, men med andre arveanlæg.
Når pollen lander på støvfanget, spirer det, og spiren vokser ned til blomstens frugtknude. Der vandrer en sædcelle ned gennem spiren og ind frugtknuden. I frugtknuden vandrer sædcellen ind i frøanlægget, som er en del af frugtknuden. Her smelter den sammen med en ægcelle, der udvikler sig til frø eller frugt.
Et frugtanlæg består af en frugtknude med et eller flere frøanlæg og en eller flere grifler med et støvfang for enden.
Er en del af frugtanlægget. I frugtknuden er der et eller flere frøanlæg.
Ved fuldstændig forvandling er larverne helt forskellige fra de voksne individer. Forvandlingen sker efter at larven har forpuppet sig, og før den kommer ud af puppen som voksen.
En næringsrig fodersaft, som arbejderbierne hos honningbierne producerer i nogle fodersaftkirtler. Det bruges til at fodre dronningelarverne med. Det består af 66 % vand, 12 % protein og 11 % sukkerarter.
De fleste biarter i Danmark indsamler pollen fra mange forskellige plantearter. De kaldes pollen-generalister eller i daglig tale generalister.
Glukose er det samme som druesukker. Det er et kulhydrat med formlen C6H12O6.
En del af blomstens hunlige del. For enden af griflen sidder støvfanget, som opfanger pollen.
Et led der kun kan bøjes frem og tilbage og ikke i alle retninger fx et knæled.
Planter og dyr der vokser og lever naturligt i Danmark.
Honningbierne henter nektar i blomsterne, som de omdanner til honning, bl.a. ved hjælp af enzymer og inddampning. Honning består af frugtsukker, druesukker, mineraler, proteiner og naturlige smagsstoffer fra de blomster, som honningbierne har hentet nektar fra.
Honningbier er sociale bier, der lever i store samfund med op til 60.000 bier om sommeren. De indsamler honning, især til ynglen, men også til de voksne bier. Biavlerne høster honning fra honningbier.
De sekskantede celler honningbierne bygger på vokstavlerne, kaldes honningceller, når der er honning i.
En vokstavle, som honningbierne har oplagret honning i. Når biavlerne høster honning fra bierne, tager de honningtavlerne.
Bier der bygger rede over jorden i eksisterende huller og hulrum.
En ydermur på f.eks. et hus, der består af to mure med lidt afstand imellem.
Humlebier lever i enårige sociale samfund. I løbet af sensommeren går familien til grunde, og kun årets nye befrugtede dronninger overlever til året efter. De ligger i dvale henover vinteren og kommer frem det kommende forår, hvor de etablerer nye familier. Der er en dronning, arbejdere og droner i en humlebifamilie.
Olie der udvindes fra hvedekim.
Kroppens vigtigste værn mod at blive syg. Det gælder for mennesker, bier og alle andre dyr. Immunforsvaret beskytter mod infektion med f.eks. bakterier, virusser, parasitter og svampe.
Når man importerer varer eller ydelser, køber mand em i udlandet. Modsat, når man eksporterer varer eller ydelser, sælger man dem til udlandet.
Et industrialiseret land er et land med en høj grad af industrialisering og udvikling.
Leddyr hvor man tydeligt kan se deres led. De har et hoved, bryst og bagkrop, og de har et udvendigt skelet i modsætning til mennesker, der har et indvendigt skelet. De klækkes fra æg og derefter undergår de enten en fuldstændig eller ufuldstændig forvandling. De kan leve fra få timer til flere år.
Dyr eller plante som er blevet transporteret til et område, som de ikke selv ville kunne sprede sig til. De klarer sig så godt, at de presser eller helt udrydder hjemmehørende arter, og de har derfor en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
Bier der har deres rede i jorden.
Honningbiarbejdere sidder tæt sammen og rundt om dronningen om vinteren for at holde varmen. De er vågne hele vinteren. Klyngen sidder på vokstavlerne i nærheden af foderet.
Et hylster som larver fra nogle bifamilier spinder, når de forpupper sig og skal forvandle sig fra larve til voksen bi. Sommerfugle og natsværmere spinder også en kokon.
Når individer udveksler informationer, budskaber, meddelelser m.m. mellem hinanden, kommunikerer de med hinanden.
Ved konservering af en fødevare, forsøger man at standse nedbrydningen af den, fx ved at hæmme bakterie og svampevækst.
Blade der omgiver støvdragerne. De kan have mange farver. De kan være frie eller helt eller delvist sammenvoksede.
Nogle blomster har sammenvoksede kronblade, som danner et rør. Det kaldes et kronrør.
Når honning høstes, er den flydende. Efterhånden vil mange honningen danne flere og flere krystaller, så den til sidst bliver fast. Man siger, at den krystalliserer.
Kulbrinte er en organisk forbindelse, som er sammensat af kulstofatomer og brintatomer.
Kulhydrater kan være kostfibre, stivelse og sukkerarter, men i blomsternes nektar er det kun sukkerarter.
Bierne har fem larvestadier fra ægget klækker til de forpupper sig. Det er en periode, hvor de mest ligner en lille tyk orm.
Biernes livscyklus begynder, når en bi lægges som æg, og den slutter, når bien dør.
Masseblomstrende planter er planter med mange blomster på samme sted. Det kan f.eks. være frugttræer, rapsmarker og hedeområder med lyng.
Mjød er en alkohol lavet på honning, vand og gær. Der kan tilsættes forskellige frugter og krydderier. De fleste tilsætter gær, men mjød kan også laves på vildgær.
Monosakkarider kaldes også simple kulhydrater, fordi de ikke kan spaltes til mindre kulhydrater. De vigtigste har formlen C6H12O6.
En sukkerholdig væske, som blomsterne producerer for at lokke bierne til. Den produceres ofte i bunden af blomsten.
At tage sig af yngel og udvise yngelpleje.
At leve gennem vinteren fra efteråret året før til forår året efter.
Kaldes også snylter. Det er en organisme, der lever af en anden organisme og på bekostning af denne. den organisme. Den organisme den lever af, kaldes en vært. Parasitten kan suge næring fra værten, eller den kan spise det foder, som værten har indsamlet til sin egen yngel.
Gifte som vi mennesker bl.a. bruger til at slå planter, insekter, svampe og gnavere (fx mus), som vi opfatter som skadelige, ihjel med. Kaldes også for sprøjtemidler.
Når man poder en honning, tilsætter man en krystalliseret honning til den flydende honning og rører honningerne sammen. I den krystalliserede honning er der en masse små krystaller, hvorfra der kan vokse nye krystaller.
Podning af honning betyder, at man tilsætter en krystalliseret honning til den flydende honning og rører honningerne sammen. I den krystalliserede honning er der en masse små krystaller, hvorfra der kan vokse nye krystaller.
Pollenkornene er plantens hanlige kønsceller. De udvikles i blomstens støvdragere. Bierne indsamler pollen fra blomsterne og bringer det til deres rede. De får især protein fra pollen. Nogle biavlere indsamler pollen fra honningbierne.
Et nøgent skinnende område omgivet af en hårrand, som hunner hos humlebier og honningbier har på bagbenene. De bruger pollenkurven til at transportere pollen fra blomster til reden. Snyltehumler, hanner og enlige bier har ikke en pollenkurv.
Det sidste larvestadium før larven forpupper sig. Det er et meget modstandsdygtigt stadium.
Et klæbrigt materiale, som honningbierne indsamler fa især træer. De bruger det til at lukke sprækker og revner i bistadet, og det er deres vigtigste forsvarsmiddel mod bl.a. bakterier, svampe og virus. Nogle biavlere indsamler det fra bistaderne.
Stadiet hvor en bi forvandler sig fra larve til voksen bi.
Honningbierne bygger i løse rammer, som kan løftes ud og ind af stadet. Der sættes normalt en voksplade i rammerne, som bierne kan bygge deres sekskantede celler på. På billedet ses en ramme, som honningbierne har udbygget med sekskantede celler. I cellerne har de oplagret honning, som de har dækket med et tyndt lag hvidt voks.
.
Et råstof er et naturligt forekommende stof, der udvindes for at blive udnyttet som råvare.
En birede er der, hvor bierne bor. Den kan være over og under jorden, og den kan være i gange eller i hulrum afhængig af biart.
Et sted hvor bierne bygger rede.
Et instrument man bruger til at måde vandprocenten i honning med.
Redskab som bruges til at lave røg. Biavleren blæser røg ud over bierne, så de bliver mere medgørlige.
Lange stive hår, som de enlige bihunner har på bagbenene eller under forkroppen. De bruger dem til at samle og transportere pollen hjem til reden.
En blomst selvbestøves, når pollen flyttes fra støvknapper til støvfang indenfor én blomst eller mellem blomster på samme plante.
Olie der udvindes fra sheanødder.
Bruges til at si honningen, så der ikke er rester af voks, bier og andre urenheder i den.
Et flydende sødemiddel som ofte fremstilles af almindeligt sukker.
Redskab der bruges til at få honningen ud af de vokstavler, som honningbierne har oplagret honning i. Man fjerner det øverste vokslag fra tavlerne, og sætter dem ned i slyngen. Når slyngen drejes hurtigt rundt, slynges honningen ud af tavlerne.
Lever af at stjæle næring fra en anden organisme.
Opbygger samfund med dronninger, arbejdere og droner. Dronningerne lægger fortrinsvis æg. Arbejderne er ufrugtbare, men tager sig af afkom og bo. Dronerne er hanner. Der kan bo fra ret få individer til mange tusinde i en bifamilie.
Nogle biarter indsamler kun pollen fra én eller få nærtbeslægtede plantearter. De kaldes pollen-specialister eller i daglig tale, specialister.
Værktøj som biavleren bruger, når der arbejdes med bier.
Hunner der ikke kan producere afkom.
En støvdrager består af en støvtråd med en støvknap i toppen. Der er normalt flere støvdragere i en blomst.
En del af blomstens hunlige del. Støvfanget opfanger pollen. Det sidder for enden af en griffel. Der er kan være flere støvfang i en blomst.
En del af blomstens hanlige del. I støvknappen producerer blomsten en masse pollenkorn, som er blomstens sædceller. Støvknappen sidder for enden af en støvtråd. Der er normalt flere støvknapper i en blomst.
En del af blomstens hanlige del. For enden af støvtråden sidder der en støvknap. Støvtrådene kan være frie, eller mere eller mindre sammenvoksede. Der er normalt flere støvtråde i en blomst.
Del af blomstens hunlige del. Støvvejen består af støvfang, griffel og frugtknude.
Der findes mange forskellige slags sukker, f.eks. glukose og fruktose.
Biavlerne fodrer honningbierne med sukkervand, så de har foder til vinteren. Det er typisk blandet af 60 % sukker og 40 % vand. det svarer til, at man blander 3 kg sukker med 2 kg vand.
Når forskellige arter, oftest to, har et tæt samliv, siger man, at de lever i symbiose.
En tavle bestående af sekskantede sammensatte celler, som honningbierne har bygget.
Et temakort er et kort med forskellig grafik om et bestemt område
Et temakort er et kort, der fortæller noget om et emne i et bestemt geografisk område. Ofte er forskellige informationer angivet med forskellig grafik.
Små åbninger og kanaler i kroppen, som bierne får luft igennem.
Triglycerid er et fedtstof, som transporteres i blodet.
De fleste blomster er tvekønnede. Det betyder, at de både er hanlige og hunlige, dvs. at de både indeholder de hanlige støvtråde med støvknapper og de hunlige støvveje. Der findes også blomster der er enten hanlige (kun støvtråde med støvknapper) eller hunlige (kun støvveje).
Når bierne parrer sig, overføres der sædceller fra hannerne til hunnerne. Hunbierne gemmer sæden i et sædgemme. Når de lægger et æg, kan de selv bestemme, om der skal overføres en sædcelle til ægget eller ej. Når der ikke overføres en sædcelle, bliver ægget ikke befrugtet. Det er ubefrugtet, og det bliver til en hanbi. Når der overføres en sædcelle, befrugtes ægget, og det bliver til en hunbi.
Udviklingslande er fattigere lande eller lande på tidlige stadier af en udviklingsproces. Deres produktionsapparat er ofte præget af primærproduktion og eksport af råvarer.
Planter der gror, hvor vi mennesker ikke synes de skal gro. Mange af dem producerer både nektar og pollen, som bierne kan udnytte.
Mennesker kan ikke se ultraviolet, men det kan bier. UV-stråling har en bølgelængde på 220-380 nm. Det er lidt kortere end strålerne i det lys, som mennesker (380-750 nm) kan se.
De parasitiske bier, bygger ikke selv rede, men lægger deres æg i andre biers reder og lader dem om at opfostre deres yngel. De bier der opfostrer deres yngel kaldes deres værtsbier.
En mide som kan svække honningbierne eller slå bifamilien helt ihjel. Den lever af at suge blod fra honningbiernes yngel og fra de voksne bier. Varroamiden er en invasiv art. Se invasiv.
Verdensbanken består af fem internationale institutioner, som giver lån og teknisk bistand til bekæmpelse af fattigdom og til fremme af økonomisk vækst. Verdensbanken er en af de vigtigste bidragsydere til udviklingsarbejde i verden.
Arbejderbier der lever fra efterår til forår næste år. Findes hos honningbier.
Honningbierne producerer selv voks fra vokskirtler på undersiden af bagkroppen, og man kan se det som små skæl, der kommer ud fra bagkroppen. De bruger voksen til at bygge vokstavler, hvori de opbevarer, yngel, honning og pollen.
Sekskantede celler af voks, som honningbierne bygger til deres yngel og til at opbevare honning og pollen.
Bierne forsegler de sekskantede celler med vokslåg, når de er fulde af honning og når ynglen forpupper sig.
En plade lavet af voks, hvor honningbiernes sekskantede celler er præget.
Tavle bestående af sekskantede sammensatte celler, som honningbierne har bygget.
En celle bierne laver til deres yngel. De lægger et æg heri, som udvikler sig til en voksen bi i yngelcellen.
Det område i bifamilien, hvor yngelcellerne er.
